MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

221 anviste Svenden mig et Rum i Nærheden af Butikken, hvor der henstod iblandt andre Ting 1 Kost, 1 Skuffe og en Skarnbøtte, hvis Anvendelse jeg nu paa denne Tid efter min Ankomst om Aftenen skulde gøre mig bekendt med. Nu skulde nemlig Butikken fejes, det var Drengens Arbejde, og det blev det ved at være for mig i de 5y2 Aar, jeg var i Lære, lige indtil den allersidste Aften af min Læretid, nemlig Aftenen før jeg tog Svendeexamen. I mit Hjem vilde jeg ikke have haft noget imod at haandtere Kost og Skuffe, men havde maaske ogsaa gjort det med Lyst, her derimod forekom det mig dog at være en noget underordnet Bestilling, men Vanen var her som ofte den anden Natur, og da nogen Tid var gaaet, fandt jeg mig godt deri. Jeg skal nu gaa over til at fortælle, hvad der ufravigelig hørte til Drengens daglige Pligter. Jeg begyndte med at fortælle, at jeg Kl. lO1/^ om Aftenen skulde feje Butikken saaledes, at denne kunde være ren og ryddelig Kl. 11, til hvilken Tid der lukke­ des. Den Tid havde man faste Skodder for Butikkerne, som sprang op, naar der trykkedes paa en Fjer ind­ vendig, disse Skodder skulde jeg dernæst lukke i og endelig sætte en Jernstang for Døren. Det er en Selv­ følge, at alle Mand skyndte sig i Seng, thi om Morge­ nen paa Slaget 5 om Sommeren, og 6 om Vinteren skulde Butikken igen være aaben, saa det vil ses, at Nattehvilen ikke var lang. Naar Butikken saa om Morgenen var lukket op, begyndte Drengens første Dagværk med at gøre Butikslamperne istand til om Aftenen. Da jeg kom i Lære og flere Aar efter, brug­ tes der raffineret Lampeolie til Butiksbelysning, og i en nogenlunde stor Butik skulde der saaledes ikke saa faa Lamper til. Jeg havde, saavidt jeg mindes, 5 å 6 Lamper at gøre istand hver Morgen; disse skulde klippes pænt lige, fyldes med Olie, og da Lamperne i Reglen vare af Messing, skulde de holdes pænt pudsede, Lampeglassene ikke at forglemme, som ogsaa maatte

Made with