MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

224 hvilket dog ikke gik tidt paa Det var haarde Kondi­ tioner for en Dreng, hvem Nattesøvn i Forvejen var saa sparsomt tildelt. Den Periode, som jeg her taler om, var i Begyn­ delsen af Fyrrerne, da man endnu handlede hele Søn­ dagen, som det lied, for blændede Døre; det vil sige, at naar Klokken var 9, blev der sat et Træskod for Ruderne i Butiksdøren, hvilket Træskod blev borttaget igen Kl. 4. Blev dette ikke overholdt, blev eller kunde man blive noteret af den fra 9 til 4 omvandrende Patrouille. Saa kom Helligdagsanordningen 1845, som paabød Butikkernes Lukning om Søndagen fra 9 til 4, ligesom al Handel forbødes i dette Tidsrum. Denne Anordning hilstes med Jubel af saavel Svende som Drenge. Det var jo et stort Tillæg til den i Forvejen knappe Fritid. I Begyndelsen syntes Principalerne ikke om denne E'1 orøgelse af Fritiden for Folkene, og havde allehaande Paaskud til at holde dem hjemme. Om ikke andet saa skulde der ryddes op paa Loft og i Kælder. Dog varede det ikke længe, inden disse Extraarbejder om Søndagen faldt bort, og saavel Svende som Drenge kom til at nyde godt af disse Søndagstimer Som jeg før omtalte, havde man som Dreng ikke nogensomhelst Raadighed over Penge, og ifølge Kon­ trakten, som man dengang maatte indgaa paa, var det udtrykkelig bestemt, at man i Læretiden ikke maatte findes i Besiddelse af Penge eller Penges Værd uden Principalens Vidende. Som et Kuriosum skal jeg anføre, at Drengen 1 Søndag hvert Aar om Sommeren fik en Specie, altsaa 4 Kroner, til at tage i Dyrehaven for, Dyrehavspenge kaldtes dette Beløb. Da slog man rigtig Gækken løs. Man kørte fra Triangelen paa de dengang brugelige 2- eller 3-sædede Bøndervogne uden E^jedre, almindelig den Gang benævnet Kaffemøller, for 1Mark til Skoven. Hjemturen kostede det samme, og var der altsaa 10 Mark = 3 Kr. 33 Øre til at gøre sig tilgode for i