MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

223 sidde ned. At læse en Avis var aldeles forbuden Frugt, jeg tror forresten ikke, der holdtes andre Blade end Adresseavisen. Forinden jeg nu gaar over til at tale om Fritiden, skal jeg kun gøre den Bemærkning, at Kosten var god og rigelig, og Omgangen lige saa, riaar man var pligtopfyldende til det yderste. Jeg havde nær glemt at fortælle, at til Drengens Gærning hørte ogsaa dette hver Lørdag Aften at hente en Spand Vand ved Posten, og med en Gulvklud vaske Disk, m. m. inden Fejningen paabegyndtes. Hvad Fritid angaar, da var der ikke meget deraf, men for en Dreng som mig, der ikke havde et eneste Bekendtskab, var det ogsaa i det første Aar uden Be­ tydning. Reglen var, at saavel Svend som Dreng havde hver anden Søndag Eftermiddag fri, fra den Tid man havde spist til Middag. Svendene skulde være hjemme til Lukketid altsaa KL 11. Drengen 1 Time før, altsaa KL 10. Da jeg nu, som omtalt, ikke havde noget Be­ kendtskab, troede jeg, at det var saa naturligt, at jeg maatre opholde mig paa Folkeværelset den Søndag Eftermiddag, det var min Fridag. Jeg kunde ønske at sove lidt for hele Ugen, hvor Søvnen var saa knap til- rnaalt, men den Vildfarelse blev jeg snart bragt ud af. Vilde jeg ikke gaa ud, skulde jeg være i Butikken. Kaar jeg nu ser tilbage derpaa, tror jeg nok, at det var et forfejlet Opdragelsessystem. Jeg gik altsaa ud, naar det var min Tur, for at lære Byen o g de for­ skellige Bydele af kende, men mine Ture vare kun korte, thi da man i Læretiden ikke maatte være i Be­ siddelse af en rød Skilling, hvor skulde man saa gaa hen? Til Afiensmadticl var jeg da hjemme og blev hjemme. Svendene i den Forretning skulde, som oven­ for nævnt, være hjemme Kl. 11, men kunde undtagelses­ vis faa Tilladelse til at blive længer ude, dog er der­ ved at bemærke, a t G adedørsnøglen fik de ik k e Lov at laane, den kom ikke ud af Huset. Drengen skulde saadanne Søndage vente oppe og lukke dem ind. D'et samme gjaldt, naar H e rsk a b e t en enkelt Gang var ude,