S_Borgmesterbogen_1870-1928

L A G N I A P P E 253 hospitium; hvilket atter førte til stiftelsen af ridderordner, navnlig de kendte Johanniter Rhodeser og Maltheserordner. Det første af korstogene førte til oprettelse af det kristne kongerige Jerusa­ lem 1099, hvilket riges væsentlige styrke beroede på de to munkeordner: Tempelridderne og Hos­ pitallerne af S. Johannes (Johanniterne). Ordet „Lazaret“ som også benyttes som betegnelse for sygehuse, navnlig for militære, stammer ligeledes fra Jerusalem og er opkaldt efter den hellige Lazarus hvis navn skal betyde: Herren min hjælp. Dette igen har givet navn til Lazaristerne, et missjons selskab. Imperialisme. E t Ord som udenfor England ofte misforstås som eneherskerpolitik enten af autokrat kajser eller præsident. I England hvorfra det ofte overføres opfattes det som rigspolitik af empire-rige. Det falder derfor naturligt at anvende det i den forstand navnlig når talen er om engelske forhold, eller angelsaksiske. At man i Frankrig har en afvigende opfattelse knyttet til kejserdømmet er en anden sag. Der er det navnlig den napoleonske politik som er mønstret og dette bør man være klar over ved sammenligning med nordiske forhold, thi nogen egentlig for­ bindelse med begrebet tyranni skulde der ikke ligge i ordet eller dets ide. For os er rigstanken = imperialismen, kny ttet til bestræbelserne for at danne et bånd mellem rigets geografisk skilte rigsdele uden hensyn til rigsformen. In g e n iø r, fransk udformning af det latinske ingenium = naturlig begavelse. Ing. divinum — et godt hoved. Ing. preacox = vidunderbarn. Ing. tardrum = sløvt hoved. Ingeniør, som architekt er internationale betegnelser som vanskelig vil kunne erstattes med nationale, skønt bygmester ligger nær dem begge. Jættetinget. Da Kallerup runestenen fandtes rapporterede de mødte oldgranskere tilstedeværelsen af tre tildels ødelagte ringe af større sten på stedet, som egnens folk kaldte Gættetinget. De er nu sporløst forsvundne, men det vilde dog have sin interesse at fastholde den i navnet liggende ide, der kan have en vis historisk værdi — Se planen af Rosenborg have som national festplads pag. 143. Læge. E. leech, angelsaksisk læce af lacnian, at læge. Det tyske „arzt har måske sin oprindelse fra art = dygtighed. Kiosk. E t tyrkisk ord for lysthus, pavillon eller pavlun. Frankrigs interesse for mohamedansk befolkede kolonier har bragt navnet i brug i Paris og vi plaprer efter. København. Det er en uheldig skæbnø som har ram t vor hovedstads navn, idét dette, eller vel rettere den gamle form Kaupmaunehafn, i sin tid er blevet afløst udenfor vore grænser af det typiske misfoster Copenhagen — forfransket til Copenhague, hvilken vanskæbne formentlig skyldes de hanseatiske pebersvende. De fulgte datidens handels hovmod og brugte tysk som for­ retningssprog mellem Hansens handelsboder og brygger i de forskellige lande. Oldgranskeren prof. Stephens skrev Cheapinghaven og det var der da nogen mening i. Jeg har også set navnet skrevet Koppenhaven. Hvad tiden kræver af os er at vi konsekvent anvender det danske navn i vort forretningssprog, hvilket kun vil volde ringe og rent forbigående ulejlighed. Det har jo længe været en geografisk maksime, så vidt muligt at skrive stedsnavne i deres nationale form. Købestævnø. E t godt nordisk ord for det latinske marked og langt at foretrække for det tysk- katholske „messe“ eller det engelske „fair“ for udstillinger, markeder og kildemarkeder, ja selv for børs. Messe er fra nylatinens missa — en kirkelig handling som til visse tider fremkaldte et slags marked og derfra overførtes på de tyske periodiske købestævner. Den franske republikanske kalenders „Messidor“ - høstmåned 19. juni til 18. juli minder også om messen. Marked kommer som ofte nævnt af de latinske mercatur - handel og mercator = købmand og mercantil køb­ mandsvare og kundskab.