292564473

P l a n

Undervisningen i Kommunens offentlige Skoler

itjabenhavn 187$. Tfykt hos J, H. Séhult®

3

A. Betalingsskolerne. a. Drenge.

4> O

oo

-S

-3

bbC3

bo sa bo09

f=a .S 03 g *“3 -S N OQ -»=<

Ujfl c«

bo*a rt

Klasserne.

e§ 1

’3

*3

-S

bD

f=a c«

oa

0

J3

p S

E-t

CD

Geografi.

I Alt.

Religion.

S krim ing.

Naturlære.

£

t t

27

2

5 5

12

6te Klasse ..............................................

»

»

»

1)

))

3/2

3/2

t

t

30

: 2

1

5 5

4 10

5te Klasse ..............................................

»

1)

»

1

1

1

t

t

t

30

4 4 t

1 2

2 1

‘2

4de Klasse ..............................................

4 10

»

t

30

2 1 t

4 4 2 1 2

2 t

4

3die Klasse

))

8

..........................................

t

30

1 2 2 1 4 3 3 1 2

7

3

2den Klasse . . ..................................

»

1

»

t Tysk.

30

3

2

3

7

3 Bibellæsn.

1 2 2 1 2 3 Bogf

1ste Klasse . ..................

1

»ring.

t

30

2

6

2

1

4 1 2

5 6

Afgangsklassen..................

1

/?. Piger.

3 27

» » 5 5 » 0

11 3/2 » » )

6te Klasse ........................

i)

3 '2

3 30

t

t

9 » 1

5 5 » 1 »

4

1 1

5te Klasse .........................

t

t

7 30

t

1

8

4 3

1 1)

4

1 1 i)

4de Klasse ........................

7 30

t

)

1 » 2 1 » 3 3

1 »

4

3die K lasse...................... ..

8

7 30

t

1 »

7 » 2 I .

4 3 1)

2 1

3

2den Klasse ......................

7 30

7 » 1 2 2 2 » 3 2 » 1

3

1ste K lasse.........................

Skrædders.

Bibellæsn. 1

r

10 30

2

2

2 1 »

5 Mv

C

Afgangsklassen..................

1

i

Drengeskolen.

6te Klasse. Bibelhistorie 8/2 Timer. Skabelsen, Syndefaldet, Starafædrene og lidt om Moses, Jesu Fødsel og Barndom og enkelte Træk af hans Historie og andre let fattelige Fortællinger af det gamle og nye Testamente fortælles med Benyttelse af bibelhistoriske Billeder. Ingen Bog maa benyttes. Forstandsøvelser 8/a Timer. Ved disse omtales: Skolen, Hjemmet, Byen, Mark og Have, Skoven, Bakke, Hav, Sø, Aa, Kilde, Dyr, Himlen, Døgnet og Aarstiderne. Som Hjælpemiddel benyttes de af Winckel- mann i Berlin udgivne store kolorerede Billeder, de 7 paa Iversens Forlag udgivne kolorerede Billeder for Folke- og Døvstummeskoler, Wilkes Anschauungsbilder, 16 Taf. (Wreden i Braunschweig) og det af Over­ lærerinde Albrethsen forfærdigede ophøjede Landskabsbillede. Dansk 12 Timer. Maalet for denne Klasse er en tydelig, nogenlunde flydende Oplæsning af latinsk og i Slutningen af Aaret tillige dansk Tryk. Flittig Øvelse i Korstavning og Korlæsning samt Stavnings­ øvelser udenad, saaledes at Børnene vænnes til at angive Antallet af Stavelserne i hvert Ord. Det Ord, der skal staves, fremsiges, før Stavningen begynder, lydelig og højt af Barnet. I det Hele taget tilholdes Barnet fra Begyndelsen af at tale, stave og læse med høj Stemme. Som Læsebog benyttes: den gamle Skolemands Læsebog, udgiven af J. Holbech og M. Matzen, Borgens og Kungs 1ste Kursus og Seehusens Læsebog. Regning 5 Timer. Tælling, Tallæsning og Talskrivning, Addition og Subtraktion af Tallene indtil 100 paa Tavlen og i Hovedet. Til Hovedregning anvendes mindst 2 Timer ugentlig. Skrivning 5 Timer. De smaa latinske Bogstaver i Forbindelse med „ra" og „n“ mellem dobbelte Linier, Bogstavernes Navne maa kjendes, førend de skrives.

5te Klasse. Religion 4 Timer. I Balslevs Bibelhistorie læses af det gamle Testamente til Moses og af det nye

Testamente til Jesu Lignelser.

„Buddene" og „Fadervor" ud en Luthers Forklaring.

Enkelte Morgen- og

Aftenbønner læres, ligesom et Par Julepsalmer.

Dansk 10 Timer. Boglæsningen indtager en fremragende Plads, saaledes at der lægges stor Vægt paa en korrekt, tydelig og mere flydende Oplæsning; der indledes Samtaler over det Læste, og Børnene til­ holdes at svare ikke med et enkelt Ord, men med en hel Sætning. , Flittig Udenadsstavning ikke alene af enkelte Ord, njen af smaa korté Sætninger; ‘Børnene øves ikke blot i at angive Antallet af Stavelserne, men

5

ogsaa i at kunne nævne „Selvlyden*, der høres i hver Stavelse. Nedskrivning af enkelte Sætninger, der ere gjennemstavede og lærte udenad. Af Ordklasserne lære Børnene kun at kjende Hovedord, Tillægsord og Udsagnsord. Som statarisk Læsning fordres 20 Sider af en gammel Skolemands Læsebog, til kursorisk Læsning kan benyttes Borgens og Rungs 1ste Kursus, Seehusens Læsebog og M. Matzens 1ste Kursus. Anm . Valget af de i de forskjellige Klasser nævnte Læsebøger maa ikke træffes, forinden Direk­ tionens Bemyndigelse er indhentet. Fædrelandshistorie 1 Time. Efter en kort Fremstilling af Danmarks Forholdt Oldtiden (Sten-, Bronce- og Jærnalderen) og de ældste Beboeres Liv, Sæder, Skikke og Religion, oplyst ved Afbildninger af Redskaber og Vaaben m. m. (kfr. „Nordiske Oldsager*, ordnede og forklarede afWorsaae), gjennemgaas uden . Bog Sagnene om Skjold, Vermund, Uffe hin Spage, Rolf Krake, Harald Hildetand, Sigurd Ring, Regnar Lod­ brok og hans Sønner (Sagnene om Dan Mikillati, Frode Fredegod og Roar og Helge kunne medtages). Geografi 1 Time. Mundtlig Meddelelse ved Hjælp af Globus og Kort af Indledningen til de 5 Verdensdele (Verdenshjørner, Verdenshave, Jordbælterne, Menneskeracer), samt alle Lande og Have i Evropa. Naturhistorie 1 Time. Ved Forevisning af Billeder gjennemgaas for Børnene vore hjemlige og nogle af de vigtigste fremmede Pattedyrs Ydre, Levemaade og Betydning for Mennesket. Regning 5 Timer. Læsning og Skrivning af et 4-ziffret Tal. Addition og Subtraktion indtil 1000. Den lille Multiplikationstabel læres nøjagtig udenad og indøves ved Exempler med en 1-ziffret Multiplikator. 2 Timer anvendes til Hovedregning. Skrivning 5 Timer. De store Bogstaver og øvelse i Sammenskrift paa enkelte Streger. U 4de Klasse. Religion 4 Timer. I Balslevs Bibelhistorie læses fra Moses til Rigets Deling; i det nye Testamente fra Jesu Lignelser til Jesu Opstandelse. Af Luthers Katechismus læres til Sakramenterne; af disse læres Indstiftelsesordene uden Forklaringerne. 5 å. 6 Psalmer læres. Dansk 10 Timer. Læseøvelserne fortsættes med stedse stigende Fordringer og Gjengivelse af det Læste kræves. -Øvelser i Udenadsstavning fortsættes som i forrige Klasse. Eleverne øves i Diktat af korte og lette Sætninger, som de i Forvejen stave uden ad, førend de nedskrive dem; de øves ligeledes i Ned­ skrivning af udenad lærte Sætninger og Smaastykker. Af Ordklasserne medtages Kjendeord og Talord; tillige læres Hovedords, Tillægsords og Kjendeords Bøjningsformer. Sætningen opløses i Grundord og Omsagn. Smaadigte af passende Indhold læres. Statarisk Læsning 30 Sider. M. Matzens 1ste Del, Funch, Warburgs og Røginds Læsebog, P. Hjorts danske Børneven, 1 D. Fædrelandshistorie 2 Timer. Danmarks Historie læses til 1397 efter Rimestad eller Erslev. Geografi 2 Timer. Efter en almindelig Oversigt over Evropa læres de 3 nordiske Riger efter Erslev Nr. 5. Naturhistorie 1 Time. Paa lignende Maade som i forrige Klasse gjennemgaas de øvrige Klasser af Hvirveldyr. Ingen Bog benyttes i disse 2 Klasser. Regning 4 Timer. Fortsat Tallæsning og Talskrivning. De 4 Species i ubenævnte Tal. Resolution og Reduktion. I denne og de følgende Klasser benyttes 1 ugentlig Time til Hovedregning. Skrivning 4 Timer. Sammenskrift. 3die Klasse. Religion. 4 Timer. I Balslevs Bibelhistorie fra Rigets Deling og ud; af det nye Testamente fra Jesu Opstandelse til Kirken^ Historie. Det gamle Testamente repeteres. Af Balslevs Katechismus; det første Hovedstykke (Loven). 5 å 6 Psalmer læres.

6

Dansk. 8 Timer. De i 4de Klasse foretagne øvelser i Oplæsning, Udenadsstavning og Gjengivelse fortsættes med stedse stigende Fordringer. Diktat af passende Smaafortællinger, ^Beskrivelser og Breve; Ned­ skrivning af uden ad lærte Vers og lette korte Fortællinger. Af Ordklasserne medtages Stedordene og deres Bøjninger; ved Udsagnsordene medtages deres Bøjning i Tider og Maader i Handleformen. Sætningen op­ løses i Grundord, Udsagnsord, Gjenstand, Hensyn og Omsagnsord. Ved Udenadsstavning øves Eleverne i at kjende afledede og sammensatte Ord og tillige i at finde det beslægtede Hovedord, Tillægsord og Udsagnsord. Til skriftlige Arbejder.benyttes 3 af de ugentlige Timer. Som Læsebøger benyttes: Borgens og Rungs 2det Kursus, M. Matzens 2det Kursus, Funchs, Røginds og Warburgs Læsebog, P. Hjorts danske Børneven, Wulffs Læsebog. Fædrelandshistorie. 2 Timer. Danmarks Historie til 1660. Repetition af det i 4de Klasse læste Pensum. Geografi. 2 Timer. Til Sydevropa. Forrige Klasses Pensum repeteres. Naturhistorie. 1 Time. Pattedyrene og Fuglene efter T. H. Lunds „kortfattet Lærebog i Natur- historiew, Indledningen til Planteriget efter samme Bog. Afbildninger og (saavidt muligt levende Planter benyttes stadig ved Undervisningen. Regning. 4 Timer. De 4 Species i benævnte Tal. Regula de tri i hele Tal. Skrivning. 4 Timer, øvelser i Sammenskrift fortsættes. Afskrift efter en trykt Bog. 2den Klasse. Religion. 3 Timer. I Balslevs Bibelhistorie: Repetition fra Rigets Deling og ud til Kirkens Historie. I Balslevs Katechismus: andet og tredie Hovedstykke (fra „Troen" til „Sakramenterne")- 5 å 6 Psalmer. Dansk. 7 Timer. Læseøvelserne fortsættes baade af Prosa og Poesi; Eleverne øves flittig i Læsning af gothisk og latinsk Skrift. De skriftlige Øvelser bestaa en enkelt Gang endnu i Diktatstile, men i øvrigt dels i Gjengivelse af en Fortælling, et Brev eller en Beskrivelse, dels i Fremstilling af hvad der i forskjellige Fag er lært udenad. I Grammatik medtages de Ordklasser, der ikke tidligere ere lærte, samt Lideformen ved Udsagnsordene. Den enkelte Sætning opløses i alle sine enkelte Dele. De vigtigste Regler for Interpunktionen meddeles og indøves ved Exempler. Nogle Digte læres udenad. Som Læsebøger be­ nyttes: M. Matzens 3die Del, P. Hjorts Børneven, Borgens og Rungs 2det Kursus, Wulffs danske Læsebog. Historie. 2 Timer. I den ene Time læses i Danmarks iHistorie fra 1660 til Nutiden; 3die Klasses Pensum repeteres. I den anden Time læses efter H. T. Lunds Verdenshistorie forfra til „Middelalderen". Lektien gjennemgaas. Geografi. 2 Timer. Fra Sydevropa og Bogen ud. Naturhistorie. 2 Timer. Efter samme Bog: Krybdyr og Padder, af hvilke Klasser Eleverne dog kun gjøres bekjendte med nogle Hovedformer som et Firben, en Snog, en Hugorm, en Frø, en Tudse og en Salamander. Af Fiskene læses Indledningen, og som nærmere Exempler gjennemgaas en Aborre, Torsk, Gjedde, Skalle, Aal og Haj. Endnu mere eklektisk bør der gaas frem med de lavere Dyr; dog gjennemgaas ogsaa her nærmere en Indledning til Insekterne og som Exempler en Bille, Sommerfugl, Guldsmed. — * Edderkop, Krebs, Orm. — En Snegl, Musling og Søstjærne, en Koralstok og en Vandmand. Disse Exempler gjennemgaas saaledes, at vedkommende Dyre-Klasses Karakter anskueliggjøres. Til Slutning læres „Mennesket" omhyggelig efter Bogen. Af den specielle Botanik fremdrages dels saadanne Familier, som hos os ere al­ mindelige, dels saadanne, som have faaet stor Betydning f. Ex. Græssene, Rakletræer, Naaletræer, de Kurve­ blomstrede, Læbeblomstrede, Lyng, Rosenfamilien*, Skærmplanterne, de Ærteblomstrede, Korsblomstrede. — Vinstokken, The-, Kaffe-, Hør- og Bomuldsplanten og flere saadanne kunne gjøres til Gjenstand for særegen Omtale. Til Slutning nogle Bemærkninge? om Planternes Formering, Ernæring og den geografiske Fordeling. Ved en fornuftig Begrænsning og Undgaaen af al unødvendig Detail vil Læreren kunne gjennemgaa ovenstaaende Plan.

1

Naturlære. 1 Time. Efter en kort Udsigt over Legemernes almindelige Egenskaber gjennemg'aaS taed T. H. Lunds „Kortfattet Naturlære for Borger- og Almueskoler" som Grundlag: Luftskibet, Dykker­ klokken, Barometret, Thermometret, Sugepompen, Grunden til Stemplets op- og nedadgaaende Bevægelse i Dampcylinderen, Kompasset, Lynaflederen, den elektriske Telegraf. Undervisningen i dette Fag understottes, saavidt muligt, ved oplysende Experimenter. Regning. 4 Timer. Brok. (Fordringerne indskrænkes til at regne med mindre Broker). Regula de tri repeteres. Decimalbrok læses og skrives. M. Matzens Regnebog (nyeste Udgave). Skrivuiiig. 3 Timer. Hurtigskrift oves i Forbindelse med Skjonskrift. Der skrives dels efter Bog, dels efter Forskrifter, som indeholde Breve, Regninger, Kvitteringer o. desl. 1ste Klasse. Religion. 3 Timer. Kirkens Historie. Hovedpunkterne af Balslevs Bibelhistorie med Tilføjelse af udvalgte Stykker af Testamentet læses. Lidelseshistorien og Sondagsevangelierne læses efter Psalmebogen; ligeledes læses et eller andet sammenhængende Stykke af det nye Testamente, f. Ex. Bjergprædiken. Fjerde * og femte Hovedstykke (Sakramenterne) og Repetition af hole Balslevs Katechismus. 5 a 6 Psalmer. Anm. Balslevs Forklaring og Anmærkninger gjennemgaas, men læres ikke udenad i nogen Klasse ; derimod fordres ordret Udenadslæren af Luthers Forklaringer og af Skriftstederne. Dansk. 7 Timer. Til øvelser i Oplæsning og Analyse benyttes den almindelige Læsebog; ved Siden heraf læses sammenhængende Stykker af klassiske Forfattere (de udgivne billige Hefter af Folke­ oplysningsselskabet kunne hertil benyttes), med hvis Liv og Virksomhed Eleverne gjøres bekjendte i korte Træk. De skriftlige Arbejder bestaa i frie Udarbejdelser, hvortil Stoffet hentes fra de forskjellige Under­ visningsfag (Bibelhistorie, almindelig Historie, Naturhistorie, Geografi) og Børnenes Erfaringskreds. Breve, Bekjendtgjorelser, Regninger og Kvitteringer skrives. Hele Grammatiken repeteres; Hovedsætninger og Bi­ sætninger indøves ved Analysen, ligesom de vigtigste Interpunktionsregler gjentages. Skriftlæsning. Nogle Digte læres uden ad. M. Matzens 4de Del, P. Hjorts Børneven, Borgens og Rungs 3die Kursus. Historie. 3 Timer. I den ene Time repeteres Fædrelandshistorien; i Verdenshistorien læses i de 2 Timer fra Middelalderen indtil Nutiden efter samme Bog. Geografi. 2 Timer. Hele Geografien repeteres; særlig dvæles ved Indledningen og de nordiske Riger. Naturhistorie. 1 Time. Repetition af det hele Pensum med det Formaal for ø je , at der gives Naturlære. 2 Timer. Hele Naturlæren til Læren om Lyset efter samme Bog. Regning. 3 Timer. Regula de tri med Brøk; omvendt og sammensat Regula de tri; Procent­ regning. De 4 Regningsarter med Decimalbrøk; Forvandling af en almindelig Brøk til en Decimalbrøk* Beregning af de almindeligste Flader og Legemer. M. Matzens Regnebog. Skrivning. 3 Timer. De samme øvelser som i 2den Klasse; tillige øvelser i Sammenskrift uden Linier i en særlig Skrivebog. Eleverne et kort, klart Overblik over Dyre- og Planteverdenen.

\

.

*

*

Pigeskolen.

6te Klasse. Alle Fagene som i den tilsvarende Drengeklasse. Haandgjerning. 3Timer. Her begynder Strikning med 2 Pinde af dansk Uldgarn. Barnet øves herved i alt, hvad der hører til en Strømpe; derefter strikkes Strømper af dansk Uldgarn, ikke Navn eller Huller. Ingen Syning. 5te Klasse. Alle Fagene som i den tilsvarende Drengeklasse. Haandgjerning. 3 Timer. Her læres at slaa op paa en Strømpe. Først strikkes et Par Strømper af dansk Uldgarn; dernæstet Par med Navn og Huller. Efter at For- og Bagsting ere indøvede paa et grovere Stykke hvidt Tøj, lader man Barnet kaste og sømme en Sypose og et Lommetørklæde. 4de Klasse. Religion, Dansk, Naturhistorie, Regning og Skrivning som i den tilsvarende Drengeklasse. Fædrelandshistorie. 1 Time. Danmarks Historie til 1241. Geografi. 1 Time. Danmark. Haandgjerning. 7 Timer. (I denne og de følgende Klasser lægges Schemaet saaledes, at de 7 Der strikkes først et Par Strømper af dansk Uldgarn, derefter et Par kulørte Bomuldsstrømper, ikke finere end Nr. 8. Samtidig med Strikningen begynder Syningen af et simpelt Stykke Linned med simpel Søm i Halsen og Hulsøm paa Ærmet. 3die Klasse. Religion, Dansk, Naturhistorie og Skrivning som i den tilsvarende Drengeklasse. Fædrelandshistorie. 1 Time. Danmarks Historie til Reformationens Indførelse. Forrige Klasses Geografi. 2 Timer. Fra Norge til Sydevropa Regning. 3 Timer. De 4 Species i benævnte Tal. L e t t e Regula de tri Stykker. Haandgjerning. 7 Timer. Der strikkes et Par ublegte og et Par hvide Bomuldsstrømper af Nr. 10; en strikket Navneklud af Nr. 12, Samtidig sys et Stykke Linned med Stikning i Halsen og tilsidst et hvidt Forklæde med Rynker. £den Klasse. feéliglon, fransk og Skrivning som 1 den tilsvarende Drehgeklassø. Fædrelandshistorie. 2 Timer. Fra Reformationens indførelse og Bogen tid; Geografi. 2 Timer. Fra Sydevropa og Bogen ud. Naturhistorie. 1 Time. Det samme Pensum som i 2den Drengeklasse (mindre fretail) med Und-« ugentlige Timer deles saavidt muligt i 3, 2 og 2 samlede Timer). Pensum repeteres.

tagélse af „Mennesket*.

9

Regning. 4 Timer. Det samme Pensum som i 2den Drengeklasse med Undtagelse af Decimalbrøk. Haandgjerning. 7 Timer. Der strikkes et Par hvide Bomuldsstrømper af Nr. 12; her sys

Linned med Bynker i Halsen og paa Ærmet.

Om muligt sys Navneklud med kulørt Navnegarn eller Silke.

1ste Klasse. Keligion, Dansk, Geografi og Skrivning som i den tilsvarende Drengeklasse. Historie. 3 Timer. I den ene Time repeteres Fædrelandshistorien; i de 2 andre gives efter mundtlig Fremstilling en kort Oversigt over Verdenshistorien (Ægypten, Grækenland, Rom, Folkevandringen, Maurerne, Korstogene og Pavedømmet, Opfindelser og Opdagelser, Reformationen, den nordamerikanske Frihedskrig, den franske Revolution, de nyeste Begivenheder). Naturhistorie. 2 Timer. Det samme Pensum som i 1ste Drengeklasse -{- Mennesket. Regning. 3 Timer. Regula de tri med Brøk; omvendt og sammensat Regula de tri. Haandgjerning. 7 Timer. Her læres Strømpestopning. Syningen bør bestaa i Manchetskjortel eller i Mangel deraf simple Skjorter og Linned med Linning i Halsen. Saa vidt muligt sy Konfirmanderne en Navneklud enten med hvid eller rød Syning paa Lærred, eller med kulørt Uldgarn eller Silke paa Stramej. Det anses for ønskeligt, om i det mindste de flinkere Elever inden deres Udgang fra Skolen under Vejledning øves i at tilskære et Stykke Linned. Naar Linnedarbejdet er færdigt, kan et eller andet Hækle- eller Strikkearbejde udføres. Anm For Afgangsklassen er intet Pensum endnu fastsat, men kun det tænkte Timetal angivet paa Timeplanen. Direktionen anseer det nemlig for hensigtsmæssigt at opsætte Oprettelsen * af Afgangsklassen til ad Aare, for at indsamle nogen Erfaring om hvad der tør og kan bydes Børnene i denne Klasse.

«

2

12

Pigeskolen.

6te, 5te og 4de Klasse. Da Timetallet og Fagene ere de samme som i de tilsvarende Pigeklasser i Betalingsskolen følges

den samme Plan.

3die Klasse. Religion, Fædrelandshistorie, Geografi, Naturhistorie, Regning og Skrivning som i Betalingsskolens

3die Klasse.

Haandgjerning. 5 Timer. Der strikkes et Par kulørte Bomuldsstrømper af Nr. 10.

Samtidig

sys et Stykke Linned med Stikning i Halsen og et Forklæde.

2den Klasse. Religion, Dansk, Fædrelandshistorie, Geografi, Naturhistorie, Regning og Skrivning som i Betalings­

skolens 2den Klasse.

Haandgjerning. 5 Timer. Der strikkes et Par hvide Bomuldsstrømper af Nr. 12; her sys et

eller flere Stykker Linned med Rynker i Halsen og paa Ærmet.

Iste Klasse. Religion, Dansk, Geografi, Naturhistorie, Regning og Skrivning som i Betalingsskolens 1ste Klasse. Fædrelandshistorie. 2 Timer. Hele Danmarks Historie repeteres. Haandgjerning. 5 Timer. Navneklud strikkes. Linned sys med Rynker og Linning; saa vidt

muligt sys en Navneklud.

13

C. De særlige Klasser.

Da i Henhold til de vedtagne Bestemmelser Børn ville kunne overflyttes i disse Saavel fra 4de som fra 3die Klasserne, maa Klasserne beregnes dels paa et étaarigt, dels paa et toaarigt Kursus. Ved Ud­ skrivningen til Konfirmation betegnes udtrykkelig, at Eleven er udskreven af „en særlig Klasse".

Iste Kursus. Religion. 4 Timer. Fra Rigets Deling og ud; af det nye Testamente fra Jesu Opstandelse til Kirkens Historie. Luthers Katechismus til Sakramenterne; Forklaringerne medtages. 5 å 6 Psalmer. Dansk. 8 Timer i Betalingsskolen, 7 Timer i Friskolen. Læsning, Gjenfortælling, Stavning, Diktat, Skriftlæsning. Børnene øves i at kjende de vigtigste Ordklasser. Fædrelandshistorie. 1 å, 2 Timer. Danmarks Historie fra 1397—1660. Væsentlig efter mundtlig Fremstilling; dog kan Undervisningen støttes ved Bogen. Geografi. 2 Timer. De 3 nordiske Riger repeteres efter Bogen. En kort Udsigt over Evropa efter Kortet.

Naturhistorie. 1 Time. Forevisning af Billeder af alle Klasser af Dyreriget. Regning. Drengene 4 Timer, Pigerne 3. De 4 Regningsarter i benævnte Tal. Skrivning og Tegning som i Skolens tilsvarende Klasser.

2det Kursus.

Religion. 3 Timer. Hovedpunkterne af Balslevs Bibelhistorie repeteres; sammenhængende Stykker af det nye Testamente læses indenad. Luthers lille Katechismus med Forklaringer. 5 å 6 Psalmer. Dansk. 7 Timer, øvelserne i Læsning, Gjenfortælling, Stavning og Skriftlæsning fortsættes; Diktat af Breve, Bekjendtgjørelser, Regninger o. s. v. Fædrelandshistorie. 2 Timer. Danmarks Historie fra 1660 og ud, væsentlig efter mundtlig Fremstilling; dog kan Undervisningen støttes ved Bogen. Geografi. 2 Timer. En kort Udsigt over de 4 andre Verdensdele efter Kortet. Evropa — særlig Danmark — repeteres. Naturhistorie. 1 Time i Friskolen, 2 Timer i Betalingsskolen, den 3die Time overføres til Dansk. „Mennesket" efter mundtlig Fremstilling; ligeledes gives mundtlig en Beskrivelse af Plantens enkelte Dele (Rod, Stængel, Blad, Blomst, Frugt og deres Betydning for Plantens Liv. Regning. 3 å 4 Timer. Regula de tri i hele Tal og Hovedregning med smaa Brøker. Skrivning og Tegning som i Skolens tilsvarende Klasser. Drenge og Piger følge samme Plan. I Haandgjerning følges Undervisningsplanen i Skolens 2den og 3die Klasse. Kirkens Historie.

14

P l a n for Tegneundervisningen i Kjøbenhavns offentlige Almueskoler.

Tegneundervisningens Maal bør være, at Elevens ø je skærpes ved nøje Betragtning af Forbillederne, at hans Haand øves ved Gjengivelsen af dem, samt at hans Skjønhedssands derigjennem vækkes. En Elev, der har gjennemgaaet slig grundig Undervisning, vil møde vel forberedt til de mangfoldige Fag i Kunst og Haandværk, hvori Tegning danner det nødvendige Grundlag. Undervisningén falder i 2 Hoveddele, Frihaandstegning og geometrisk Tegning. A. Frihaandstegning begynder med forberedende øvelser i, ved Hjælp af Lineal, gjennem givne Punkter at tegne regelmæssige Figurer med fulde og punkterede Linier. Herefter vænnes Eleven til, paa fri Haand, at udføre samme Art Tegninger, dog saaledes, at de dertil nødvendige Hjælpelinier punkteres efter Lineal. Naar Eleven har op- naaet Færdighed i, paa fri Haand, at tegne en nogenlunde ren Linie, gaar han over til Tegning af krumme Linier og deraf sammensatte Omrids (Kar, Redskaber, Ornamentik o. s. v ), valgte, saaledes at Eleven med Lethed af Læreren kan gjøres opmærksom paa begaaede Fejl. Disse Tegninger udføres i samme Størrelse som Forbillederne, og til Afsættelse af Maalene benyttes Papirsmaal (ikke Passer). Fra Skoledirektionen vil udgaa et nyt Apparat af progressivt ordnede Fortegninger, paa hvilke Hovedforholdene udtrykkes med bestemte Tal, Herved befries Eleven nemlig for megen Maaløn paa For­ tegningen. Den Rækkefølge, i hvilken Fortegningerne skulle benyttes, er betegnet med Tal, og hvert Nummer indeholder sideordnede, med Bogstaver mærkede, Tegninger, blandt hvilke der kan vælges. Eleven bør vænnes til at anbringe Tegningen paa skjønsom Maade paa sit Papir, saaledes at Bladet ikke overfyldes, da ellers det rette Indtryk af Tegningen forstyrres. Naar Eleven har opnaaet tilstrækkelig øvelse i at kopiere en Tegning, skal han gaa over til at tegne efter de af afdøde Professor Hetsch udgivne øvelses tavler, saaledes at han gj engiver Tegningen i for­ mindsket Maal, efter at han har faaet Størrelsen opgivet af Læreren. Maalene paa disse Tegninger afsættes med Passer, og Hjælpelinierne trækkes først med Blyant efter Lineal, for senere, ved Tegningens Rentegning, at punkteres. Eleven bør forsøge sig i at trække nogle af disse Tegninger op med Pen. De i de offentlige Almueskoler benyttede Exemplarer af Hetsch’s Fortegninger ville, paa Direk­ tionens Foranstaltning, blive forsynede med Numraere og Bogstaver, som vise, i hvilken Orden de skulle benyttes. Herfra gaar Eleven over til at tegne Konturer efter de af Heisted restavrerede Antikornamenter af Gibs. Ogsaa her er Rækkefølgen angivet ved Numinere og Bogstaver. Det er en Selvfølge, at Passeren al- * deles ikke maa anvendes ved disse Tegninger, hvorimod det kan tillades at anvende Papirsmaal til Hoved- maalene (Højde, Bredde o. s. v.). Nogle af Tegningerne trækkes op med Pen. Udført Skygning bør ikke an­ vendes, fordi der hertil vil medgaa for meget af den Tid, der er indrømmet Tegneundervisningen, og fordi Resultatet, for de fleste Elevers Vedkommende, ikke vil staa i noget rimeligt Forhold til det anvendte Arbejde. Da Undervisningen i Frihaandstegning nødvendigvis maa rette sig efter Elevens større eller mindre Evne, kan ovenstaaende foreskrevne Gang i Undervisningen ikke være bunden til Skolens Klassesystem. De særlig begavede Elever, der "have gjennemgaaet samtlige foran bestemte Pensa, skulle i Resten af deres Skoletid øves i at modellere i Ler efter græske og gothiske Ornamenter.

15

B. Geometrisk Tegning. For at Undervisningen i dette Fag kan blive ensartet ved Byens samtlige Almueskoler, erholder enhver Lærer en skitseret Plan over det samlede Lærestof, hvorved er at bemærke, at disse geometriske Figurer skulle tegnes store og tydelige. Undervisningen i geometrisk Tegning skal først begynde i 2den Klasse, og her tegnes indtil •Parallelogramer. I 1ste Klasse tegnes saa Resten af den plane Geometri. En Del af Tegningerne skulle trækkes op med Tusk; thi først herved kan man ret dømme om deres Nøjagtighed. I Fortsættelsesklassen undervises i Projektionstegning (til Legemers Skjæring, konf. Planen) samt i Opmaaling^ efter Modeller (saasom Laase, Bohave, mindre Maskiner o. s. v.). Undervisningen i Projektionstegning anskueliggjøres ved en Samling af stereometriske Figurer. Læreren maa først, paa fri Haand, tegne de geometriske Figurer med Kridt paa den store Tavle, hvorefter han antyder Figurens Størrelse og Plads paa Elevens Papir, samtidig med at han gjennemgaar Konstruktionen ved at skitsere den paa et løst Stykke Papir. For at lette Undervisningen for Læreren, kan hensigtsmæssig Halvdelen af Klassens Elever tegne Frihaandstegning, medens den anden Halvdel er beskjæftiget med geometrisk Tegning. Ved Aarsprøven fremlægges alt, hvad Eleven har tegnet i det forløbne Aar. Der tegnes paa løse Blade, som, alt efter deres Størrelse, anbringes enten paa de mindre Tegnebrædter, hvor de fastholdes ved en Metalramme, eller paa de større, hvorpaa de fastsættes med Dextrin eller Tegnestifter. Naar et Blad er tegnet færdigt, forsyner Læreren det med Elevens Navn, et Løbenummer og Dato, hvorpaa det henlægges i et, med Elevens Navn forsynet, Omslag. Dette Omslag med alle deri værende Tegninger fremlægges ved Aars­ prøven, og naar Eleven skifter Skole, medgives der ham samtlige Tegninger, for at hans nye Lærer kan faa et klart Begreb om hans Standpunkt. Det bør i Agt tages, at hver Elev har sin Fortegning eller sit Ornament staaende lige for sig, anbragt paa et passende Stativ. Dog kunne flere Elever paa én Gang benytte Hetsch’s store .Øvelsestavler, naar disse anbringes i passende Afstand og paa hensigtsmæssig Maade.

P l a n for

r'ii'-iji A

Sangundervisningen i de offentlige Skoler. (Udarbejdet efter Samraad med Sanginspektøren).

6te Klasse. Klasselæreren lærer Børnene til Opmuntring, Vækkelse og for at bringe lidt Afvexling i Undervisningen nogle lette Børnesange, Morgen- og Aftensange, hvis Text i Forvejen er lært ved Foresigelse* Da mange af Lærerne i disse Klasser kun have ringe musikalsk Dannelse og ringe Øre, er det ønskeligt, at Skolens Sanglærer af og til træder hjælpende til. 5te Klasse. Eenstemmig læres 10 Koraler og 15 Fædrelands-Folkesange eller passende Børnesange med tilhørende Text. Her bør allerede begyndes saa smaat med at gjøre Børnene bekjendte med Noderne. C-dur Skalaen opskrives paa Nodetavlen og Børnene øves i at synge den frem og tilbage, kvorved de faa Fornemmelsen af Sekund-Skridten, og gjøres opmærksomme paa de Par Steder, hvor Stemmen hæves og sænkes mindre, end paa de andre.

k

*

-ide Klasse. Vedvarende øvelse af de i forrige Klasse lærte Sange; af nye Sange læres mindst 8 Koraler og 10—12 for Børn passende og let forstaaelige Sange eenstemmig. Børnene lære flere Intervaller og gjøres bekjendte med Molskalaens Form. 3die Klasse. Indøvelse af 2-stemmige Sange, hvoraf ved Aarets Slutning mindst 5 Koraler og desuden 10—12 eenstemmige Sange med tilhørende Text maa være lærte. Af og til synges de i 5te og 4de Klasse lærte eenstemmige Sange, øvelserne fortsættes i forskjellige Intervaller, baade i Dur og Mol. Nogle flere Skalaer læres. 2den og 1ste Klasse. Da det paa Grund af det ugentlige Timetal af 30 Timer vil være umuligt at forene disse 2 Klasser til Sang i 2 ugentlige Timer, vil det være ønskeligt, om Skoleinspektøren især mod Slutningen af Skoleaaret indrømmer Sanglæreren af og til en Time, der laanes fra et eller andet Fag, hvorved, det bliver muligt at samle disse 2 Klasser til samlet Sang. Trestemmige Sange fordres, men Antallet af disse vil være afhængigt af Lærerens Flid og Dygtighed. Her synges flere Skalaer, Saavel i Dur som Mol med # og b til Fortegn. Takten indøves. Afgangsklassen. Eleverne øves i at synge lette Sange fra Bladet, om ikke i andre Tonearter, saa dog i C-Dur. Som Hjælpemidler henvises til A. P. Berggreens udgivne Hefter.

K j ø b e n h a v n , den 31te Maj 1876.

J. HolfoecL

Denne Undervisningsplan approberes herved.

S k o l e d i r e k t i o n e n i Kj ø b e nh a v n , den 31te Maj 1876.

0. Rothe.

G. S. Klein, kst.

H. N. Hansen.

\