VBergsøeDeForbistredeDrenge

232

har haft det Held at vaage en Nat i det Ham- merichske Pensionat.

Næste Morgen Klokken syv purredes der ud, og de, der ikke kom hurtigt nok op, fik sig en Overhaling. I lange Rækker klang Vandfade­ nes Pjask og Tandbørsternes Skruppen — saa blev der pebet til Skafning og Alle styrtede paa Hovedet afsted, thi Teens Styrke stod i omvendt Forhold til Længden af de Opstaaendes Talrække. Jeg fik ikke Hjertebanken a f min, men da jeg vilde annektere den mig med lovlig Ret til­ kommende Tvebak, rev lange Nik den fra mig med det Spørgsmaal „hvor jeg sidst havde været?“ , og da jeg hertil svarede: „Paa Sove­ salen“ , fik jeg Tilnavnet „den naive Jørgen“ med Tilhold om hver Morgen at afgive min Tvebak til ham. Det kaldtes med et teknisk Udtryk „at hønse“ . Saa blev jeg da temmelig sulten sendt ned i IIIB , der skulde være mit Lærdomsfængsel for det kommende Aar. Naar man veed, hvad der nu er gjort for Skolehygieinen, og hvilke Paladser Københavns Kommune bygger, kan det have sin