VBergsøeDeForbistredeDrenge

233

Interesse at høre, hvorledes en Skolestue saae ud i Fyrrerne. III B var som de andre Klasser et firkantet Rum med nøgne, graa Vægge, syv Rækker sorte Borde med graa Bænke uden Rygstød, et højt Kateder med en tarvelig Rørstol og den uund­ værlige Protokol. Ved Siden af Katedret var den ligesaa uundværlige sorte Tavle, hvis triste Farve oplivedes noget derved, at de nederste Vindues­ ruder vare malede grønne for at forhindre os i at se ned paa Gaden. Vort Overtøj hang, selv i det fugtigste Vejr, paa en Knagerække langs Væggen, og øverst oppe skimtedes „Stjernen“ , gemt i et Hjørne under Loftet. Hvem der har været Skaber af dette mær­ kelige Himmellegeme veed jeg ikke. Jeg veed kun, at „Stjernen“ var en Mærkelighed, ikke alene for Hammerichs Skole, men for Himmel­ rummet selv, thi den udstraalede snart varme, snart kolde Straaler, men aldrig det ringeste Gran af Lys, hvad dog selv en ordinær Planet ikke vægrer sig ved. „Stjernen“ var nemlig den Ventil, der skulde gyde Varme i Klassen, og Portneren den Motor, der skulde skaffe Varme i Rørene; men meget hyppigt slog denne Kom­ bination fejl derved, at vi pludselig hørte et vældigt „Stjerneskud“ , der bragte alle de andre