VBergsøeDeForbistredeDrenge

64

over og vende mig til min Barndoms Kamme­ rater og vore lystige Lege. Paa første Sal i anden Gaard boede Værk­ skriver Otzen i en lille, lav Lejlighed, der syntes sammensat af en Række smaa, hyggelige Ka­ hytter. Otzen var en højst jovial Mand, trind og trivelig, med stærk Tendens til Gaasesteg med Rødkaal, Æbleskiver og Æggepunch. Fru Otzen var altid ifærd med at vende Fjerdyner, og af Børnene var Rudolf og Mille Aftryk af Faderen, hvorimod Amalie var en fin og køn lille Pige, et af mine første, højst uskyldige Sværmerier. Af Mærkværdigheder mindes jeg en Seglsamling og et Pfenning-Magasin, samt Ud­ sigten til Kirkegaarden, naar det begyndte at skumre. Oven over Otzens boede Forvalteren, Jeppe Petersen, en høj, bleg Mand med sammenknebne Læber, høj sort Hat og dito Frakke, der altid var knappet helt op i Halsen. Hans hele Per­ son var saa mørk, alvorlig og regnskabsmæssig, at jeg stadig havde ham mistænkt for at føre alle vore Spilopper til Protokols. Det er ham, jeg har tegnet som „Onkel“ i „Den gamle Fa­ brik“ ; thi min Fader var ganske anderledes mild og blid, og ham havde jeg desuden aldrig kun