udnyttelse i forhold til den nuværende vil være en tilskyndelse
til privat nybyggeri. Der vil så at sige være tale om en by
planmæssig rationalisering, der muliggør en bedre udnyttelse
af de eksisterende offentlige trafikmidler, gader og hovedlednin
ger, der berører disse områder. Set i forhold til hvad det
koster at udvikle helt ubebyggede områder ligger her besparel
ser, som meget vel kan tænkes at opveje nogle af udgifterne
for det offentlige til selve bebyggelsens fornyelse. Dette
synspunkt blev specielt understreget under behandlingen i
borgerrepræsentationen i
1942
af et byplanforslag for et om
råde i det gamle Valby.
L okale c e n tre og re k re a tiv e a re a le r
Sin særlige karakter har de ydre områder derved, at de rummer
praktisk taget alle villakvartererne i Københavns kommune.
A f de ydre distrikters ca.
4
8
po ha store areal er ca.
1
500
ha optaget af villakvarterer iriedens ca.
600
ha er beslag
lagt af etagebebyggelser. De store områder med spredt bebyg
gelse har dannet et dårligt underlag for udviklingen af centre
med specialbutikker, større biografer, forsamlingslokaler, etc.,
som i højere grad kunne have givet bydelene deres eget liv.
Ligesom man for byen som helhed må tilstræbe en spredning
af arbejdsstederne, som kan gøre det lettere for byens borgere
at finde arbejde i nærheden af deres bolig, og som kan for
mindske den nuværende voldsomme spidsbelastning på bolig-
arbejdssted-trafikken, kunne der være grund til at tilstræbe
en lignende spredning af indkøbs- og forlystelsesstederne.
Ved fornyelsen af de uheldigt bebyggede områder i Husum,
Valby og Sundby bør man med andre ord overveje mulig
hederne for at oparbejde
centre med butikker
,
forlystelser og
institutioner af forskellig art.
Store arealer i de ydre distrikter har været udlagt til kolo
nihaver, men den voksende bebyggelse har efterhånden for
trængt disse haver til de omliggende kommuner. E t par områder
i Lersøen, i Valby og i Sundby er dog nu fastlagt som
perma
nente kolonihaveområder
i forbindelse med de nærliggende par
ker. For de resterende større havekolonier i Husum og på
Vestamager findes tidsbegrænsede ordninger.
Der kan næppe indvendes noget imod, at den sædvanlige form
for kolonihaver-store reservater af havelodder med køkkenhave
karakter og en størrelse på over
400
m
2
pr. have - i det store
og hele fortrænges til mindre centralt beliggende arealer. En
noget anden vurdéring kunne man anlægge over for
den lille
hvilehave
på under
200
m2, som kunne tænkes indpasset på
et antal arealer - eventuelt ret små arealer - som et ønskeligt
supplement til etagebebyggelsen. Det ville i så fald være natur-
7*
99