178 / 178
Afklaringen af planlægningens hovedlinier vil betyde, at
den
mere detaillerede planlægning
kan få et sikrere udgangspunkt.
Det må således forudsættes, at en del nye områder vil kunne
fastlægges, enten efter bestemmelserne i byplanloven eller i
byggelovens § 12, til bolig eller erhverv eller til offentlige
formal. Man må endvidere stadig være opmærksom på, hvor
der er brug for, og i hvilket omfang man kan skaffe areal til
udvidelse eller nyanlæg af en lang række offentlige institutioner
og anlæg. Dette arbejde ligger i naturlig fortsættelse af det
hidtidige byplanarbejde. Magistratens 4. afdeling og stadsinge
niørens direktorat har mere direkte kunnet arbejde med anlæg
og udformning af parker og friarealer, med gadenettets plan
lægning og med kloakanlæggene, men derudover har man -
fordi byplanarbejdet administrativt er henlagt under stads
ingeniøren - haft et omfattende samarbejde med andre myn
digheder om placering eller udbygning af offentlige anlæg som
bane- og havneanlæg, højere læreanstalter, skoler, børnein
stitutioner, idrætspladser, kirkegårde, hospitaler, tekniske
værker o.s.v. Ønsker om arealer til disse formål er dog ofte
først kommet frem, efterhånden som spørgsmålene er blevet
aktuelle for de pågældende myndigheder eller institutioner.
Den udformning af hovedlinierne, man nu er gået ind i, gør
det muligt at tage alle disse forhold op til samlet og mere
fremsynet overvejelse. Disse overvejelser må naturligvis ske i
snævert samarbejde med de pågældende myndigheder og
institutioner og også i samarbejde med andre kommuner i
Storkøbenhavn, idet flere af de omhandlede opgaver vil kunne
løses mest rationelt, hvis kommunerne samarbejder herom.
Dette er ikke blevet mindre påkrævet ved den kendsgerning,
at København i dag er så godt som udbygget inden for kom
munens grænser.
Omfanget af de planer, der kan tænkes virkeliggjort indenfor
en nærmere fremtid, er naturligvis afhængigt af, hvor store
midler, samfundet vil have til rådighed til sådanne formål.
For at sikre, at der er
en rimelig relation mellem det teknisk
ønskelige og det økonomisk mulige
, må der derfor under
planlægningsarbejdet søges kontakt ikke alene med de tekniske
organer, men også med kommunens økonomiske ledelse. De
problemer, der behandles i generalplanen, må nødvendigvis
før eller senere løses. Der bliver således mindre tale om et
enten - eller med hensyn til investeringer end et spørgsmål om
hvornår. Byen kan ikke slippe billigere uden en generalplan -
tværtimod; generalplanen vil gøre det muligt at bedømme
de kommende investeringer som et samlet hele, hvorved
byens styre får mulighed for at fastlægge en også udfra økono
miske overvejelser rigtig tidsfølge.
173