168 / 178
parallel med havneløbet.
Denne trafik består for en del af
en tung vare- og lastbilfærdsel i tæt tilknytning til havn,
godsbanegård og virksomheder af forskellig art i forbindelse
hermed. T il at optage denne færdsel, som nu, i mangel af
bedre forbindelser, er henvist til Tøjhusgade —Folketingsgården
eller til Stormgade, vil det være meget påkrævet at få udbygget
den viste nye gadelinie langs med havneløbet. En sådan gade
vil fra Sydhavnen ad Vasbygade, Kalvebod Brygge under den
ny Langebro, ad Christiansgade, hvor Sukkerfabrikkernes
bygninger må nedrives, under Knippelsbro, ad ny bro over
kanalen til Havnegade samt ad Nyhavnsbroen til Toldbodgade,
danne forbindelse mellem de forskellige vigtige havneafsnit.
En videreføring til Nordhavnen ville være ønskelig og må vel
før eller senere gennemføres. Den støder foreløbig på vanske
ligheder, idet den kommer i konflikt med Søndre og Nordre
Toldbod, ligesom dens gennemførelse muligvis må medføre
nedlæggelse af havnesporet hvis man følger den nuværende
forbindelse mellem toldboden og frihavnen.
Udover denne rent havneprægede færdsel er der en meget
stor individuel og kollektiv
trafik mellem Vestervold-Rådhus-
pladsområdet og tyngdepunktet ved Kongens Nytorv.
Den søger
sig vej syd og øst om den gamle bydel ind over Slotsholmen
eller ad Kompagnistrædelinien. Disse gadelinier er imidlertid
allerede nu stærkt belastede, og det vil før eller senere blive
nødvendigt at gennemføre en væsentlig udbygning og for
bedring af denne forbindelse. Mulighederne her er ret be
grænsede, og man har hidtil sat sin lid til en udvidelse af
Kompagnistræde-linien
som løsningen på problemet. Kom
pagnistræde er en meget vigtig gadelinie, hvis hovedfunktion
imidlertid må være
at betjene selve den gamle bydel
som for
delingsgade og som busgade. Det er foran - side
53
- omtalt,
at der næppe bør tilstræbes en generel udvidelse af Kompagni
stræde. M indre radikale forbedringer og færdselsreguleringer
er derimod ønskelige, men sådanne forbedringer vil ikke gøre
gaden egnet til at optage en trafik af gennemgående karakter.
Den mulighed, som herefter åbner sig, er en forbedring af den
eksisterende linie
Stormgade-Slotsholmen-Holmens Kanal.
Her,
på grænsen mellem den gamle bydel og Slotsholmen, er der
særlige muligheder for gennemførelse af en bred trafikåre.
Den forudsætter en omfattende kanalregulering og en udvidelse
af Stormgade (evt. kun indbygning af en kolonnade), altså
temmelig radikale indgreb i et område hvor der findes store
arkitektoniske værdier, men hvor der også synes at være gode
muligheder for at gennemføre en tilfredsstillende løsning (jfr.
den af kgl. bygningsinspektør Th. Havning i
1946
udarbejdede
plan). Man må videre kunne tænke sig kanalreguleringen
II*