170 / 178
gennemført i forbindelse med tunnelarbejdet ved den fore
slåede S-bane-slynge igennem den indre by.
Det her skitserede net af cirkulationsgader er iøvrigt bygget
op af gader som bortset fra korte strækninger har en sådan
bredde, at der udover fortove samt eventuelle sporvejsspor
og -heller kan skaffes plads til mindst
2
vognbaner i hver retning.
Det må imidlertid være muligt ved forholdsvis beskedne
midler at gennemføre yderligere forbedring af nettets færd
selsmæssige standard. Man må tænke sig en forbedring gennem
en vis
begrænsning af antallet af gadeindmundinger
og gennem
en
signalregulering,
som giver cirkulationsgadernes trafik en
præferencestilling. Det kan endvidere tænkes, at der i disse
gader gennemføres
parkeringsforbud,
således at der kun til
lades kortvarige stop samt af- og pålæsning af varer, og i alle
tilfælde kun uden for myldretimerne.
G ad en e tte t i den gam le bydel, fodgængere og c y k lis te r
Når det foran er fremhævet, at den gamle bydel må beskyttes
mod indtrængende færdsel ved en cirkulationsgade tæ t om
kring området, og at gadeudvidelser her såvidt muligt bør
undgås, er dette ikke ensbetydende med at man skal opgive
at forbedre på det lokale gadenet i den gamle bydel. E t klart
sammenhængende system af
indre fordelingsgader,
hvor der
bl. a. skulle tilstræbes et minimum af holdende køretøjer,
udvalgt blandt de gader, som har en vis gennemgående karakter,
vil kunne lette fordelingen af færdslen til de rene lokalgader
og vil evt. give mulighed for udbygning af en busbetjening,
som udvidelsen af city og de øgede afstande i området gør
ønskelig. Selvom disse fordelingsgader i det store og hele må
kunne benyttes i deres nuværende bredde, bør det forudses,
at det på enkelte strækninger kan blive nødvendigt at foretage
udvidelser, udretninger eller andre reguleringer. Blandt de
gader, der ville egne sig som fordelingsgader, er det næ r
liggende at tænke sig en Vestergade-linie og en Kompagni
stræde-linie som fordelingsgader for bydelene henholdsvis
nord og syd for Strøget. En række af de tilbageværende gader
skulle herefter alene tjene tilkørslen til ejendommene og des
uden en vis mængde kantstensparkering.
Den udbygning af gadenettet - cirkulationsgader og forde
lingsgader - som er beskrevet ovenfor, har fremfor alt taget
sigte på bilisterne og den kollektive trafik. Tilbage er
den lette
færdsel, fodgængere og cyklister.
Langt den største del af de
trafikanter, der bevæger sig ind i den gamle bydel, er fod
gængere eller cyklister (omtrent lige mange af hver). Butikkerne
langs de to krydsende strøggader, Købmagergade og Strøget,
er jo først og fremmest betinget af disse strømme. Både de
165