KøbenhavnSkitseGeneralplan

Kyst-

havneom råderne —h id tid ig udv ik ling

og foreliggende p ro jek ter

Det smukkeste, mest karakterfulde indtryk af København

modtager den, der kommer til byen fra søsiden. Både sejl

turen gennem sundet, gennem den åbne yderhavn med Lange

linie og Kastellet på den ene og skibsværfterne på den anden

side og turen videre gennem inderhavnen viser en særlig

tiltalende side af byens ansigt og er en værdi, som byen må

være interesseret i at beskytte.

Befinder man sig først inde i byen, mærker man mindre til

vandet. Langt de største dele af byens kyststrækninger er

beslaglagt af havneanlæg. At havnen kræver plads, synes også

særdeles rimeligt i en by, der for en væsentlig del skylder

havnen sin oprindelse og vækst, og hvis erhvervsliv er stærkt

knyttet til skibsfarten. I de sidste par generationer er der

imidlertid vokset en stærk og berettiget interesse op hos byens

borgere for ikke alene at nyde udsigten til vandet og skibene,

men også for at få adgang til badning, sejlsport, rosport etc.

Havnen beslaglægger imidlertid ikke alene betydelige kyst

områder, men griber i mange henseender direkte ind i byens

liv: Havnen er et af byens store

arbejdssteder

, og som det er

belyst i tidligere afsnit, er det en vigtig opgave for byen at

tilstræbe en hensigtsmæssig indbyrdes placering af arbejdsste

der og boliger. Havneområderne skaber endvidere

gadetrafik,

som kræver plads i det samlede gadenet, og havnen skaber

jernbanetrafik,

som forudsætter passende forbindelser med

godsbanegårde og rangerterræner. Endelig følger der med K ø

benhavns havn en

skibstrafik midt igennem byen,

som kommer i

konflikt med gadetrafikken mellem Sjælland og Amager.

I tidligere betænkninger om havnens udbygning, sidst en

betænkning af

1945

fra havnens fremtidsudvalg, er havnens

udvikling først og fremmest betragtet ud fra særlige havne

synspunkter, omend byens repræsentanter i dette arbejde

klart har givet udtryk for deres synspunkter, når havnens

interesser syntes at kollidere med byens.

det følgende skal man imidlertid forsøge at give et indtryk

af, hvorledes havnen og kyststrækningen fremtræder som en

del af helheden i det billede af fremtidens Storkøbenhavn,

som generalplanskitsen tegner.

H av n en s h id tid ig e u dv ik ling

Indtil for

100

år siden, da byen begyndte at brede sig udenfor

voldene, var også havnen holdt indenfor denne ramme - d.v.s

mellem Langebro og Toldboden. Store dele af havneomraderne

var imidlertid beslaglagt af flådens omfattende anlæg, herunder

105