114 / 178
København over statsbanerne modtager en årlig godsmængde
på ca. i mill. t, ankommer der over havnen ca.
5
mill. t.
Hovedparten af de indførte varer går til byens forbrug.
Alene
brændsel udgør henved halvdelen af den indførte varemængde.
Havnen præges altså som i talrige andre storbyer mere af
byen som storforbruger end af byen som producent.
Det bidrager til den manglende balance mellem indgående og
udgående godsmængder, at Københavns havn i højere grad er
import- end eksporthavn også for det øvrige land, f. eks. af
sendes hovedparten af landbrugseksporten fra provinsen. Det
bør samtidig anføres, at reeksporten, som tidligere har været
en meget betydende faktor, i dag kun udgør en ringe del af
den varemængde, der går over havnen. Endelig bør det be
mærkes, at
industriens eksport
,
import og øvrige forsyninger
spiller en relativt underordnet rolle i havnen.
De største samlede
industriarealer
findes i Sydhavnen, på
Christianshavn samt nord for Frihavnen, men ingen af disse
områder er rene industrikvarterer. Ind imellem industrifore
tagender er placeret handels- og oplagspladser for grovvarer
som kul, grus og sten og lignende. Det nye industriområde
omkring Pyrolyseværket ved Prøvestenen bliver et renere in
dustrikvarter. Den øvrige del af havnen er overvejende en
handelshavn.
Frihavnen, der oprindelig var tænkt som et fristed for reeksport
og industri, fungerer i virkeligheden som almindelig handels
havn. Næsten alle kajer er forsynet med pakhuse, for de flestes
vedkommende kun i een etage.
Kajer og oplagspladser for grovere varer, byggematerialer,
brændsel o.s.v. ligger naturligt i de yderste havneområder,
både mod nord og mod syd, med gode muligheder for distri
buering til de store boligområder og til de steder, hvor byg
geriet sker. Syd for Langebro går kulkajerne dog helt ind til
broen, både på Sjællands- og Amagersiden. Det har ofte
været på tale at flytte disse kulpladser, fordi beliggenheden
umiddelbart op til bolig- og forretningshuse er uhensigts
mæssig, og fordi det centrale gadesystem belastes unødigt
af trafikken til og fra kulpladserne. Kajer for kul, sten og grus,
olie og lignende, der kræver et faststående teknisk udstyr,
er meget ubevægelige og har brug for relativt lange lejemål.
De er iøvrigt ofte meget intensivt udnyttede, bra forskellig
side fremhæves det dog, at der set på længere sigt er udlagt
unødig store årealer til kulimporten. Tømmer losses ikke
ved bestemte kajer, men henvises til steder i havnen, der
ligger ubenyttet hen. Sådanne tømmerkajer hørei til de dåt-
ligst udnyttede i havnen.
På inderhavnens Sjællandsside er stykgodskajer og
passager-
109