120 / 178
Kyst- og havneom råderne — p rinc ip ie lle
fo rslag
En lang række spørgsmål vedrørende havnens fremtid må løses
ved et samarbejde mellem havnen og byen. Disse spørgsmål kan
ikke løses uafhængigt af hinanden, men må betragtes i deres
indbyrdes sammenhæng og i sammenhæng med byen som
helhed. Som udgangspunkt for de kommende drøftelser skal
her sammenfattes nogle
principielle betragtninger
vedrørende
havnens fremtid.
K ry d sn in g e n m ellem land- og sø tra fik
Det vigtige spørgsmål om krydsning mellem land- og søtrafik
kan resumeres således: En stor del af byen ligger og vil blive
liggende syd for havneløbet (Christianshavn og Amager), og
der vil tillige vedblivende være visse havneanlæg syd for
broerne. Disse broer kan ikke indenfor en overskuelig fremtid
tænkes - og vel heller ikke ønskes - erstattet med tunneler.
Der vil følgelig stadig bestå en
konflikt mellem skibstrafikken
på langs i havnen og gadetrafikken på tværs af havnen.
Kon
flikten bliver større, både hvis skibstrafikken og hvis gade
trafikken vokser. Hvis man lader stå til, kan forholdene blive
kaotiske for begge parter. Indgreb er følgelig nødvendige,
men der kan komme divergenser frem med hensyn til ind
grebenes karakter.
Indgrebene kan bestå i begrænsninger både af gadetrafikken
og af skibstrafikken. Det vil begrænse
gadetrafikkens
stigning,
hvis man standser byvæksten på Amager-siden. Dette lader sig
dog kun delvis gøre i praksis, men en vis begyndelse er gjort
med byudviklingsudvalgets zoneplan. Endvidere vil den på
tænkte tunnelbane under havnen til sin tid virke aflastende.
For de ikke-cityprægede erhverv, først og fremmest industri
og håndværk, synes det endelig rimeligt, at man på lang
sigt tilstræber balance mellem bosatte og beskæftigede på
Amagersiden for sig og Sjællandssiden for sig. Dette ville
efter et skøn på grundlag af boligarbejdsstedstællingen betyde,
at
yderligere industriel udbygning på Amager bor undgås.
For
en sådan begrænsning taler også hensynet til godstrafikken.
For
skibstrafikkens
vedkommende ville en standsning af havne
udbygningen syd for broerne modvirke en stigning i gennem
sejlingerne. En total standsning er dog næppe tænkelig.
Snarere bør man tilstræbe
en færdiggørelse af Sydhavnen
,
men
i så beskedent omfang som mulig.
En omflytning på langt
sigt af havnens brugere indenfor de bestående anlægs ram
mer, således at de virksomheder, der medfører mange til-
sejlinger, placeres nord for broerne, og de der medfører få,
syd for, vil kunne begrænse brooplukningerne føleligt. Da
8
*