KøbenhavnSkitseGeneralplan

Gammelholm og en del af Slotsholmen, og resten var stort

set optaget af private pladser og pakhuse. Under den udvikling,

handel, industri og skibsfart derefter kom ind i, måtte denne

ramme føles yderst snæver. Ser man bort fra mere specielle

eller lokale havneanlæg som Tuborg Havn, Kalkbrænderi

havnen, Tømmergraven og Gasværkshavnen samt fra op

fyldningen af Refshaleøen, skete der dog først i perioden

1890-1900

større udvidelser. T il gengæld fik man i dette

ti-år både hele Frihavnen, der var planlagt som modtræk mod

Kielerkanalen, samt påbegyndt anlæg af en havn syd for Lange

bro. Efter

1900

byggede man spærredæmningen med slusen -

nødvendiggjort af strømvanskeligheder i det efterhånden smal

lere og dybere havneløb - og foretog visse opfyldninger mellem

spærredæmningen og Langebro, både på Sjællandssiden og på

Amagersiden, i fortsættelse af Islands Brygge.

I projekterne fra bebyggelsesplan-konkurrencen i

1908

trådte

tanken om betydelige industri-havneanlæg i Kalvebod Strand

stærkt frem. Den nære beliggenhed til rangerterræn og gods

banegård samt til store boligkvarterer på Vesterbro og Amager

samt de muligheder for at fremstille relativt billige industri

arealer, som fladvandet gav, var de vigtigste argumenter her

for. Mens disse projekter i princippet tilstræbte et stort indu

striområde med mulighed for besejling, må den siden sted

fundne udvikling med anlæg af Sydhavnen i Kalvebod Strand

snarere karakteriseres som et havneområde med mulighed for

placering af industri. Denne forskydning har været mindre

heldig, idet den har tenderet henimod flere bro-oplukninger.

Allerede i forrige århundrede var man opmærksom på de

konflikter mellem landtrafikken over broerne og havnens

skibstrafik, som en Sydhavn ville føre med sig, hvorfor der

til Sydhavns-planerne var knyttet tanker om et sydløb og en

besejling sydfra.

T rods store projekter er der ikke i dette århundrede foretaget

samlede udvidelser af havnen, som i omfang kan sammenlignes

med Frihavns-anlæggene. De udvidelser, der er foretaget, har

været bestemt af øjeblikkelige krav, men har ikke været led i en

etapevis planlagt udvikling. Mens alle betænkninger om hav

nens udvikling er gået imod havneanlæg på Amagers østkyst,

er det ikke mindst her, der i nyere tid er sket en udvikling.

1933

er udbygningen af den store oliehavn ved det tidligere

Prøvestensfort indledt. Her er hovedparten af Københavns

olieimport nu samlet, og resten skulle følge efter. Med olie

havnen som begrundelse og i mangel af andre egnede arealer

er det nye Pyrolyseværk under opførelse på den bag olie

havnen liggende kyststrækning, og flere tilknyttede industrier

er planlagt sammesteds.

1 0 7