![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0112.jpg)
Gammelholm og en del af Slotsholmen, og resten var stort
set optaget af private pladser og pakhuse. Under den udvikling,
handel, industri og skibsfart derefter kom ind i, måtte denne
ramme føles yderst snæver. Ser man bort fra mere specielle
eller lokale havneanlæg som Tuborg Havn, Kalkbrænderi
havnen, Tømmergraven og Gasværkshavnen samt fra op
fyldningen af Refshaleøen, skete der dog først i perioden
1890-1900
større udvidelser. T il gengæld fik man i dette
ti-år både hele Frihavnen, der var planlagt som modtræk mod
Kielerkanalen, samt påbegyndt anlæg af en havn syd for Lange
bro. Efter
1900
byggede man spærredæmningen med slusen -
nødvendiggjort af strømvanskeligheder i det efterhånden smal
lere og dybere havneløb - og foretog visse opfyldninger mellem
spærredæmningen og Langebro, både på Sjællandssiden og på
Amagersiden, i fortsættelse af Islands Brygge.
I projekterne fra bebyggelsesplan-konkurrencen i
1908
trådte
tanken om betydelige industri-havneanlæg i Kalvebod Strand
stærkt frem. Den nære beliggenhed til rangerterræn og gods
banegård samt til store boligkvarterer på Vesterbro og Amager
samt de muligheder for at fremstille relativt billige industri
arealer, som fladvandet gav, var de vigtigste argumenter her
for. Mens disse projekter i princippet tilstræbte et stort indu
striområde med mulighed for besejling, må den siden sted
fundne udvikling med anlæg af Sydhavnen i Kalvebod Strand
snarere karakteriseres som et havneområde med mulighed for
placering af industri. Denne forskydning har været mindre
heldig, idet den har tenderet henimod flere bro-oplukninger.
Allerede i forrige århundrede var man opmærksom på de
konflikter mellem landtrafikken over broerne og havnens
skibstrafik, som en Sydhavn ville føre med sig, hvorfor der
til Sydhavns-planerne var knyttet tanker om et sydløb og en
besejling sydfra.
T rods store projekter er der ikke i dette århundrede foretaget
samlede udvidelser af havnen, som i omfang kan sammenlignes
med Frihavns-anlæggene. De udvidelser, der er foretaget, har
været bestemt af øjeblikkelige krav, men har ikke været led i en
etapevis planlagt udvikling. Mens alle betænkninger om hav
nens udvikling er gået imod havneanlæg på Amagers østkyst,
er det ikke mindst her, der i nyere tid er sket en udvikling.
I
1933
er udbygningen af den store oliehavn ved det tidligere
Prøvestensfort indledt. Her er hovedparten af Københavns
olieimport nu samlet, og resten skulle følge efter. Med olie
havnen som begrundelse og i mangel af andre egnede arealer
er det nye Pyrolyseværk under opførelse på den bag olie
havnen liggende kyststrækning, og flere tilknyttede industrier
er planlagt sammesteds.
1 0 7