81 / 190
Sku lde nu d isse Varer fortold es h ø je r e i København, v ild e
deres Ud sa lgspris i Skaane stige, og for H amburgerne og
L iibeck ’erne v ild e Konkurrence derved igen b liv e mu lig.
S iden da var Isenkræmm erne komm et i en van sk elig
S tilling; thi da de havde købt R aavaddam s Fabrikker, var
de b levet p roducerende og som Fø lge d era f tilb ø je lig e til
at anb efa le To ldb esky ttelse, m ed en s de i deres Egenskab
af h and lend e og Im portører var im od al Told. Nu søgte
Gørtlerne om at faa et Ind førselsforbud mod Messingvarer,
og
Baadh
m aa tte give et af R egeringen afæ sket Svar i Sa
gen. Isenkræmm erne ind rømm ed e heri, at deres Fabrik
lige som Gørtlernes forfæ rd ig ede D ragk iste- og Chatolbe
slag, enkelte og dobbelte Lysearm e, M essing-Ildtænger og
Skuffer, Ly sestager og Uhrk lokker. Men hvad f. Eks. Mø
b elb eslagen e angik , var Isenkræmm erne trods den h jem
lige Fab rika tion „nødsagede ogsaa deraf fra Engelland at
lade komm e, da Snedkerne ellers v ild e b liv e derover for
legen til de her forfæ rd igend e m oderne Meubler, hvortil
de ikk e m ed h er forfæ rd igede B eslage kan være tient, og
af h v ilk e B eslage en deel h erfra til andre Steder, i Særde
lesh ed til Sverige b liv er sendt, og find e s og deraf en deel
paa de Meubler, som sæ lges paa Meubel-Magazinet. D isse
fin ere B eslag fra Enge lland ere baade bedre og b illig ere
end de h iem lige; tbi i Engelland regnes M aterialernes
Værdi og ikkun lid en A rbejd sløn , da derimod her regnes
m ere paa A rb ejd slønn en end som Materialerne".
Et Forbud mod Ind førsel v ild e derfor svække H andelen
og ikke h jæ lp e Gørtlerne, som ikk e kund e lave fin ere Be
slag; th i var de i Stand dertil, v ild e de sikkert have gjort
det, som F orho ld en e laa, idet de havde den Fordel, at de
engelske, naar de solgtes, sku lde indbringe: 1) Købesum
82