arb ejd sløs, ford i Isenkræmm erne indskrænkede deres
Svendebold , til uvirksom t at opsp ise sine surt samm en spa
rede P enge, m eden s han ved at faa Lov at nedsætte sig,
ikk e a len e s e lv kunde eksistere, m en endogsaa betale Skat
og b liv e til Gavn for Staten derved.
N aar en Svend ikk e opnaaede D ispensation , le jed e han
en forh envæ rend e Isenkræmmers eller en Enkes Borger
skab og h and led e uh indret i Sk ju l af det.
Imod alt dette tog
Baadh
kraftig fat. Han indgav paa
Lavets V egne en Ansøgn ing herom til Kongen, der, da den
viser, hvor Skoen trykkede, er uhyre in teressant til Belys
n ing af T iden og Forholdene. Den citeres derfor extenso:
„Til Kongen!
H vorledes Urtekræmm erlavet Tid efter anden er b levet
svækket og foraarsaget Indgreb i deres Handel og Nærings
vej sam t i de Lavet af Deres Kongelige Majestæt og Høj-
sa lige Forfædre allernaad igst forundte Lavs Artikler og
P riv ileg ier, giver vi os herved den allerunderdan igste F ri
hed efter vore M ed interessenters Begæring og paa deres
og egne V egne at andrage:
A llernaad ig ste Konge! Her er en overmaade stor Mæng
de a f de saaka ld te Hand lende, som dels hand ler med Urte
kram uden T illad e lse og dels have erholdet Priv ileg ium
til at hand le enten m ed a lle eller visse Sorter, og som vil
have N avn a f at være Købmænd, endskønt de slet intet
ved eller forstaar, hvad en Købmand eller Urtekræmmer
bør forstaa; tbi de have i A lm indelighed været Brygger
karle, Gaardskarle, T jenere, Kuske eller deslige, eller og
lært P rofession er, hvormed de kunde og burde ernære sig
og ikk e foruden det, at en Del deraf bruge deres Profes
sion derved tillige Handel, til Fornæ rm else tor Urtekræm
m erlavet, som er stridende mod de samme Lavs a llernaa
d igst m edd elte Artik ler og P riv ileg ier; naar d isse i Han
85