Jøderne tjen er P enge fra Landets kristne Børn og k læder
sig p rag tfu ld t; de v il ende med at drive a lle døbte fra H an
delen , „thi m ed den samm enhæ ngend e jød isk e N a tion og
de deraf m ange underfund ige, som ikk e undser sig med,
paa hvad Maade de kan fo r sk a ffe sig Fortjen ester, er ingen
Udkomm e for oprigtige H and lende.
Naar
Gug enhe i m
paaberaaber sig paa, at han v il sk a ffe
P enge ind i Landet, b liver det vist ikk e m ange, han vil
sikk ert føre langt flere ud, naar han sæ lger a lle de ud en
land sk e, uægte Sager, Jøderne altid render rundt m ed og
g iver ud for ægte. D er er ingen Mening i, at saadan en
ung, u erfaren Jøde fra Berlin , ford i han har forelsk et sig
i en Jødep ige, skal hav e Lov til at nedsæ tte sig og tage
Brødet ud a f Munden paa Landets egne Børn.
F ø lgen b lev, at
Gu g enhe i m
ikk e fik Lov til at nedsæ tte
sig som Isenkræmm er i København .
Men der var andre end Jøderne, der drev Sm ughandel.
Der var ind traad t A rb ejd slø sh ed b land t Svendene, ford i
a ltfor m ange Isenkræmm ere ved D isp en sa tion fik Lov at
ho lde m ere end to Drenge, og naar de b lev Svende, var der
ingen P lad s til dem . D isse drev da Sm ughand el eller søgte
og fik Kongens P riv ileg ium til at nedsæ tte sig ud en for La
vet, som T ilfæ ld e t var m ed
Ba adhs
egen Svend , den oven
for om talt
Thoma s Eg,
som im id lertid var forsvundet, da
Lavet køb te R aavaddam .
Naar R egeringen ikk e stilled e sig forstaaend e overfor
Ba adhs
K lager over Svend en es u lov lige H andel, var Aar-
sagen dertil dels, at R eg ering sk red sen e i de T ider ikk e
nærede synd erlig Sym pati for de p r iv ilig ered e H andelslav,
dels at det altid var en van sk elig Sag at tvinge en ung
Mand, der gerne v ild e h av e Arbejde, m en m aa tte gaa