ring a f V igtighed for Isenkræmm erne uden først at have
indh en tet Raad ho s D irek tion en for Raavad Fabrik . Og-
saa Bemæ rkn ingen om Udgifterne til Lavet var urigtige;
thi der svaredes kun 3 Rdl. for hver aaben Rod, og saa le-
des at 2 Kompagnoner kun regnedes for een R idragydende.
H vis Lavene b lev ad sk ilte, androg O lderm anden om, at
visse T ing som Sy- og Knappenaale, Grifler, R lyantspenne,
Søm og F ingerbøl, der ikk e var ind førte i Lavsartik lerne,
m en h id til havde været fæ lles Handel, ikk e m aatte b liv e
særlig for Isenkræmm erne. P aa denne T id, ved Udgangen
a f 1805 gik
Fr i borg
a f som O ldermand og aflø stes a f Urte
kræmmer, Kaptajn , senere Major i Borgervæbn ingen 7.
M.
Aagaard ,
og under ham er det altsaa, at det end elig e Rrud
sker.
Den nye Ansøgn ing gjorde et stærkere Indtryk paa Kan
ce lliet end den forrige, ford i den ikk e kom fra ubekend te
Isenkræmm ere, m en fra en D irek tion , som bag sig havde
en stor Fabrik , som var af afgørende R etydn ing for Lan
dets Forsyn ing med Redskaber, og hvori Staten i m eget
høj Grad var pekun iært in teresseret. Særlig g jord e det
Indtryk, at Isenkræmm erne hverken øn skede en Udv id else
a f P riv ileg iern e eller en Forurettelse af Urtekræmmerne,
m en blot Ret til selv at varetage deres egne Sager, og un
der 20. Ju li 1804 resolvered e Kongen, at
I s e n k ræmme r n e
ma a t t e danne de r e s eget Lav .
De b lev derfor op fordret til
at ind send e Forslag til nye P riv ileg ier; dette b lev udar
b ejd et og gik den 19. Maj 1806 m ed sam tlige In teressen ters
Underskrift til K ancelliet, som da tog Sagen under B e
hand ling og send te Forslaget til E rk læ ring til a lle de Lav,
der kunde tænkes at have Indvend inger at gøre; m en da
Isenkræmm erne k logelig kun havde m edtaget, hvad der
99