97 / 190
Urtekræmmernes. D et var til sidst b lev et Skik , at O lder
m anden i sp e c ie lle Sager ved rørende Isenkræmm ern e altid
afæ skede R aavaddam s D irek tion dens E rk læ ring. Og da
D irek tion en va lg tes af a lle Isenkræmm erne, var der saa
led es dannet en afslu ttet Gruppe Lavsbrødre m ed deres
sp ecielle In teresser og særlige Repræ sen tation .
Men ikk e fornø jed e m ed denne S itua tion ind send te Isen
kræmm erne den 31. Maj 1803 til Kongen en a f 24 Lavs
brødre underskreven Ansøgn ing om at b liv e ud sk ilt fra
Urtekræmm erne som særligt Lav. O ldermand
Fr i bor g
satte sig vel ikk e aaben lyst herimod, m en g jord e opmæ rk
som paa, at de 24 Underskrivere til samm en kun havd e 19
Boder, og E ø lgen deraf b lev, at K ancelliet a fv iste Sagen.
D enne A fvisn ing fa ld t Isenkræmm erne slem t for Brystet,
og navn lig i Raavaddam s D irek tion , hvor Isenkræmm erne
Faber , Mossin
og
He i n i ng
var de led end e Kræfter, b eslu t
tede man at tage Sagen op paa ny, og m an rettede da den
13. April 1804 en fornyet og ind trængende H en vend else til
K ancelliet om, at A d sk illelsen m aatte find e Sted. D e hæ v
dede, at Urtekræmm ernes og deres H and elsarter var af
vidt for sk ellig Natur og kun havde det til fæ lles, at de
begge var D eta ilhand el, hvorim od In teressern e var vid t
forsk ellige. Da O ldermændene sædvan ligv is v a lg te s ved
S temm eflerhed , var det sædvan lig Urtekræmm ere, der
valgtes, og de forstod sig ikk e paa Isenkram hand el. De
m aatte b eta le de samm e Lavsudg ifter som Urtekræm
merne, der var tre Gange saa m ange. O lderm anden sva
rede hertil, at A d sk illelsen var ham ligegy ld ig , m en ad
sk illig e Isenkræmm ere havde dog været O ldermænd, saa
ledes
Baaclh
og
Fr ee s e
hver i m ange Aar. O ldermand
Bertelsen og han selv havde aldrig a fg ivet nogen E rk læ