93 / 190
„Vanvittig Sm iger, hen tet fra F rode F red egod es T id,
overgaaend e til de g lad e Udsigter, som B ev ilg en af Supp li
kan ternes An sogn ing v ild e aabne for H and elen og vort
kære Fædreland , behøver Sandhed ej at besvare; m en at
Danm ark s Konger hav e h elligho ld t den Pagt, de indgik
m ed Folket, at de have h e lligh o ld t det Løfte, hver enkelt
Mand, hver enk elt Borger b lev givet, det er Sandhed , ej
Sm iger, og det er i Kraft af Kongens Bud og i M edhold af
denne Sandhed , at jeg underdan igst form ener, at Supp li
kan ternes An søgn ing ingen R eflek tion fortjener."
R esu ltatet b liv er da ogsaa en pure A fv isn in g fra Kan
celliet. Som Tak for denne H oldn ing mod tog O ldermand
Lo r en z Be r t e l s en
fø lg end e Skrivelse, undersk revet a f a lle
Lavets M edlemmer:
„9. Januar 1792.
Æ rbød ig st Pro Memoria!
D et er unæ gtelig en a f de b ehag elig ste P lig ter m ed T ak
n em lighed at erindre sin e Velgørere. A ldrig have v i m ere
lev end e følt denne Glæde end nu, da v i skal a flæ gge D eres
Velbyrd ighed vor æ rbød igste og ind erlig ste T ak sig e lse for
den Omhu, hvorm ed de nu i en Rad a f Aar har vaag et over
vore ofte m isund te Rettigheder. Især have v i i den senere
T id haft de u im od sigeligste B ev iser paa D eres V elbyrd ig -
heds utræ ttelige Iver og V irk som hed for Lavet, h vora f vi
og have høstet de glad este Frugter. Stedse v il derfor en
hver af os m ed den erk end tligste Glæde yd e D em den Tak,
D e har saa retmæ ssig en Fordring paa. Men det er os ikk e
nok, at vi ene ere b e sjæ led e af denne F ø lelse. V i øn skede
ogsaa at kunn e v ise vore E fterkomm ere, at v i ikk e have
været u sk iøn somm e mod en retska ffen Medborgers Værd.
Vore Fædre op rejste forhen en værd ig Broder, afdød e
Komm erceraad
Titchen,
et erk end tligt Minde. D eres V e l
byrd ighed v ild e gunstigst tillad e, at v i fø lg e Fæd ren es Ek
sem p el og pryde vor Forsam ling ssa l m ed D eres Portræt,
94