96 / 190
d eren s F orretn ing videre, skriver Friborg fu ld a f Harme
paa An søgn ingen : „Endelig er det komm et saa vidt, at selv
F ru en timm er søger at trænge sig ind i de Urtekræmmer-
lavet forund te Rettigheder!"
Da Sk ib sk irurg
Mat hi as C. S chm i d t
søgte om Handelsret
i 1797 og beraab te sig paa sin T jen este i Hær og F laad e og
paa, at han var g ift m ed Enken efter
Jens Rysseristeen,
der
h avde h a ft B ev illin g paa H andel med Sukker, Sirup og
Kaffe, skriver
Fr i bor g :
„Næppe fin d e s noget Lav i Staten,
som er udsat for saa mange Fornæ rm elser og Indgreb i
deres Rettigheder som Urtekræmmerlavet". Aa ret efter
gør han Lavets Undersøgelse og E ftersporing af dem , der
driver u lo v lig H andel, som gaar Lavsbrødrene i Næringen,
m ere effek tiv , og lian udarbejder en sæ rlig Instruks for de
fire Lavsm ed lemm er, som har den sæ rlige Opgave at „in-
kvirere", hvori han paa lægger dem at foretage saadanne
R azzia ’er m ind st een Gang m aaned lig .
Men i hvor høj Grad m an end m aa rose
Fr i borg
for hans
Energ i og uegenny ttige A rbejde i Lavets T jen este, saa
h avd e han dog en Mangel, der i al Fald var væ sen tlig i
Isenkræmm ernes Øjne: han var Urtekræmmer og havde
ingen synd erlig In teresse for eller F orstaaelse a f det, der
for Ø jeb likket var det væ sen tligste for Isenkræmm erne.
D erfor fø lte d isse sig baade til S ide satte og m isfornøjed e.
Sagen var, at de fæ lles økonom iske Interesser, hvormed
Isenkræmm erne var bundne til de Fabrikker, som de var
tvungne Parthavere i, ind en for Lavet d elv ist havde a fson
dret dem fra Urtekræmm erne og Sukkerbagerne; de dan
n ede en fast Fæ llesgrupp e ind en fo r Lavsbrødrene. Og alt
som H andelen s Form er og V eje gennem T iderne ændredes,
fjæ rn ed es Isenkræmm ernes In teresser m ere og m ere fra
9 7