KrigenKoleraen

176 / 228

1 6 7
Berlin en Dødelighed af 0,9pCt., og selv Rom
naaede i 1839 kun til 3,14 pCt. Ret mærkeligt er
det, at de tre skandinaviske Hovedstæder staar
højst med Hensyn til Dødeligheden, thi i Stock­
holm døde 1834 mellem 4 å 5 pCt., og i Chri­
stiania var Dødeligheden omtrent lig med Kjø­
benhavns.
Da Juli kom med sin lumre Sommerhede,
tog Epidemien først rigtig Fart, og henved 15,000
Indbyggere flygtede over Hals og Hoved, og
bredte derved Smitten ud over hele Landet, lige
fra Bornholm til Skagen. Det var især de side
og lavt beliggende Byer, som det gik ud over,
og blandt disse medtoges Aalborg, Korsør og
Nykøbing paa Falster værst. Ret mærkeligt er
det, at end ikke det fattige Skagen blev for-
skaanet for Sygdommen, som udbrød her om­
trent paa samme Tid, som den forlod Kjøben-
havn, nemlig den 6te Oktober. Trods sine Klit­
ter, sit Marehalm og sin haardføre Befolkning,
rasede Epidemien til den 30te December, og
først paa denne Dag blev Danmark befriet for
den asiatiske Landeplage, som den Sommer
krævede 6 ,6 8 8 Ofre af 10,598 Syge.
Naar man gennemløber den af Krigssekretær
C. W. Lange udgivne Dødsifortegnelse, opdager
man hurtig hvilken forfærdelig Proletariatsygdom
Koleraen er. Side op og Side ned vrimler det