177 / 228
med Fattiglemmer, gamle Enker, Arbejdsmænd
og Matroser, hvorimod man kan lede længe
inden man træffer en Justits- endsige en Etats-
raad. Ja, selv Studenter og „deslige Folk af
Stand“ findes meget sparsomt opførte, medens
der gik ikke faa Spækhøkere og Værtshusfolk i
Løbet, fordi disse i Reglen boede i Datidens
mørke og sumpede Kælderlejligheder.
Værst gik det dog ud over dem, som plejede
de Syge, eller havde med Hospitalerne at gøre.
Her bortreves særligt Vaage- og Vaskekoner,
men heller ikke Lægerne forskaanedes, og Grun
den hertil maa vel søges ikke alene i Smitte,
men ogsaa i Overanstrengelse, thi mange af
dem kom ikke af Klæderne flere Dage i Træk.
Foruden den besværlige Hospitalstjeneste an
vendtes en stor Del, især af de yngre Læger,
til Visitation af mistænkelige Huse og ved de
talrige Anmeldelsesbureauer.
Da Pesten rasede i København 1711, ansaae
de danske Læger det for haabløst at bekæmpe
en Sygdom, mod hvilken man ikke kendte noget
Middel. De forlod derfor massevis Byen, og
overlod dens Indbyggere til Kvaksalvere og Bart-
skærere, der bortreves saa hurtigt, at man midt
under Epidemien maatte forskrive nye fra Tysk
land. I Modsætning hertil maa man sige, at
den kjøbenhavnske Lægestand i 1853 viste et
1 6 8