183 / 228
1 7 4
et Jubelraab udbrød jeg: „Fader, det er de hol
landske Cigarer! vi er syge begge
to.“
Da Trier fik denne Historie at vide, lo han
hjerteligt; men de hollandske Cigarer vandrede
ned i Brænderiet, •til stor Glæde for Dinger og
den øvrige Besætning.
For disse Folk nærede Fader en levende
Bekymring. De arbejdede i en stegende Hede,
og drak som en Følge deraf store Kvantiteter
daarligt ø l, hvad Fader forgæves havde fra-
raadet dem. En Fredag Aften havde jeg som
sædvanlig været nede ved Ovnen, og Alt var
da Lystighed og Glæde. Dinger kom med sine
sædvanlige Schwartzwalder-Brandere, og „Lars
fra Ovnen“ slyngede fløjtende det ene Favne
stykke ned i Fj^rhullet efter det andet. Det var
en høj, smuk og bredskuldret Karl med røde
Kinder og kulsort, krøllet Haar, tilsyneladende
Sundheden selv.
„Tak for Koleracigarerne!“
raabte han, idet jeg forlod Brænderiet. „De er
krabate!“
Lidt efter The hørte vi Rasmus Portner
komme buldrende op ad Trappen paa sine Træ-
tøfler. Han ringede paa som om Klokken skulde
springe, og da jeg lukkede ham op, kunde den
gamle Mand af lutter Alteration ikke sige andet
end: „Lars! aa, Herre Gud!“
Vi gik strax ned, men Fader forbød mig at