185 / 228
1 7 6
den Fare, han udsatte sig for ved at være druk
ken hver evige Aften.
Formaningen gjorde et dybt Indtryk paa
Peer, som nogle Dage efter begyndte at se
noget blegnæbet ud; men paa Faders Fore
spørgsel svarede han blot: „Jeg er blevet et
helt andet Menneske, Hr. Administrator! Nu
drikker jeg ikke Andet end Mælk og Vand, bare
Mælkevand, Hr. Administrator.“
Men denne pludselige Overgang kunde Peer
ikke taale. Han fik Delirium, blev indlagt paa
Hospitalet, og dér tog Koleraen ham.
Under disse Omstændigheder mente'Fader,
at vi burde forstærke vort Husapothek, og en
smuk Sommeraften blev jeg sendt afsted for at
gøre de nødvendige Indkøb hos min Onkel paa
Løveapotheket. Her stod Folk i tætte Stimer
foran Skranken, og bag denne saae jeg min
Onkel selv expedere, Noget, han ellers aldrig
gjorde Forsøg paa. Han lukkede Skranken op
for mig med de Ord: „Naa — lever du endnu?“,
og denne Ytring gjorde paa mig næsten lige saa
knugende Virkning som hans bekj^mrede over-
anstrengte Udseende.
„Hvad vil I med det
Jux? — Det hjælper dog Altsammen Intet,“ var
hans Hilsen, da jeg gik.
Udenfor laa Alt i Skumring. Der var næsten
ikke et Menneske i hele Vimmelskaftet, men