191 / 228
1 8 2
Koleraen Døden og Djævelen! Naar bare I gør
som jeg, kan I faa den til at rejse ad Helvede
til. For, ser I, jeg drikker Brændevin, bare
Brændevin —, det gaar den immer af Vejen
for. “
Det var en fuld Sjover, som under disse
Udraab svinglede rundt mellem Træerne; men
pludselig udstødte han et Skrig, slog kramp
agtig ud med begge Armene og styrtede hoved
kulds ned ad Voldbakken mod de store Mølle
sten, der stod opstillede ved Voldens Fod. Over
disse tørnede han ud paa Gaden, blev samlet
op, og kort efter saae vi ham blive baaret ind
i en af Stuerne i livløs Tilstand. Om hans
Død skyldtes Koleraen eller dens Modgift Brænde
vinen, veed jeg ikke, men et frygteligt Syn var
det, og vi skyndte os hjem.
Da jeg den Aften traadte ind i vort ellers
saa hyggelige Sovekammer, forekom det mig
rent ud modbydeligt. En blandet Duft af Kam
fer, Kongerøgelse og Hyldethe fyldte Rummet.
Luften var kvalm og trykkende varm; jeg selv
snart iskold, snart brændende hed — det var
som jeg atter havde faaet den lollandske Feber.
Kun Fader var rolig som sædvanlig. Lang
som og sindig klædte han sig af, og medens
han vandrede op og ned ad Gulvet, nynnede