197 / 228
1 8 8
til Gjengjæld havde vi Kirkegaarden, Ligkapellet,
gamle Rønner og raadne Kanaler i vor umiddel
bare Nærhed. Skolens Grund var fugtig, Klas
serne overfyldte, og, hvad der var det værste,
Drikkevandet overmaade slet. I Skolegaarden
stod en gammel Post med et Blikbæger, som
var fælles Drikkekar for Alle. Lærerne nød den
Forret at drikke af et virkeligt Glas; men naar
vi bleve sendte ned for at hente Vand, var det
en almindelig Sport at lægge en Klud over
Glasset og poste deri. Kluden virkede som et
Filter, der optog de mange mærkelige Skab
ninger, som færdedes i Vandet; men naar det
var en Lærer vi ikke kunde lide, vendte vi til
Slutningen Filteret og bragte ham hele Mena
geriet op. Skolens Drikkevand kunde meget
godt bruges til Demonstration i Naturhistorie,
særlig for de lavere Dyrs Vedkommende. Der
var Myggelarver, Daphnier, Cykloper, Nema-
toder og Vorticeller i Overflod; men kunde man
være saa heldig at pumpe en Igle, en Sala
mander, eller et Par smaa Haletudser op, var
Jubelen ubeskrivelig, og BorchsBrøl: „vil I for-
gi’e mig!“ modtoges stadigt med den Bemærk
ning, at Posten var daarlig. En Dag havde
den endogsaa et Anfald af Forstoppelse, og da
Vandkigeren kom for at skille den ad, opdagede
vi Grunden, En fingertyk Aal var sluppen ind