Previous Page  193 / 228 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 193 / 228 Next Page
Page Background

1 8 4

hjalp, og dog vedblev jeg at stirre paa disse

Flasker med deres langhalede Etiketter, indtil

jeg næsten hypnotiseredes deraf. Saa lød der

pludselig et skarpt Knæk — det var Faders

mekaniske Lyseslukker, der slog sammen, og

nu laa jeg i et uigennemtrængeligt, ravnsort

Mørke.

Men i dette Mørke begyndte underlige Natte-

syner at forme sig for mit Blik. Paa ny saae

jeg Frue Arbejdshus med dets klart oplyste

Vinduer, paa ny hørte jeg de Syges jamrende

Stønnen og den drukne Sjovers hæse Raab.

Saa gled det Hele over i urolige, fantastiske

Drømme, indtil jeg pludselig vaagnede ved, at

et iskoldt Sværd borede sig ned gennem min

Ryg. Jeg foer i Vejret med en usigelig Følelse

af Rædsel, thi netop saaledes havde jeg hørt,

at Sygdomsanfaldene begyndte. Jeg stirrede

omkring mig, men alt var dybt, ravnsort Mørke,

og i dette dansede sælsomt farvede Ringe og

lysende Ildglimt. Fader sov trygt, jeg kunde

høre hans rolige, afmaalte Aandedræt samtidig

med at jeg havde en Følelse af, at mit eget

isnede inden i mig. Saaledes sad jeg nogle

Minutter i den dødeligste Angest, uvis om jeg

skulde vække Fader, men temmelig vis paa, at

Brilleslangen fra Indien havde hugget sin Gift­

tand i mig. Da skete der et pludseligt Omslag.