193 / 228
1 8 4
hjalp, og dog vedblev jeg at stirre paa disse
Flasker med deres langhalede Etiketter, indtil
jeg næsten hypnotiseredes deraf. Saa lød der
pludselig et skarpt Knæk — det var Faders
mekaniske Lyseslukker, der slog sammen, og
nu laa jeg i et uigennemtrængeligt, ravnsort
Mørke.
Men i dette Mørke begyndte underlige Natte-
syner at forme sig for mit Blik. Paa ny saae
jeg Frue Arbejdshus med dets klart oplyste
Vinduer, paa ny hørte jeg de Syges jamrende
Stønnen og den drukne Sjovers hæse Raab.
Saa gled det Hele over i urolige, fantastiske
Drømme, indtil jeg pludselig vaagnede ved, at
et iskoldt Sværd borede sig ned gennem min
Ryg. Jeg foer i Vejret med en usigelig Følelse
af Rædsel, thi netop saaledes havde jeg hørt,
at Sygdomsanfaldene begyndte. Jeg stirrede
omkring mig, men alt var dybt, ravnsort Mørke,
og i dette dansede sælsomt farvede Ringe og
lysende Ildglimt. Fader sov trygt, jeg kunde
høre hans rolige, afmaalte Aandedræt samtidig
med at jeg havde en Følelse af, at mit eget
isnede inden i mig. Saaledes sad jeg nogle
Minutter i den dødeligste Angest, uvis om jeg
skulde vække Fader, men temmelig vis paa, at
Brilleslangen fra Indien havde hugget sin Gift
tand i mig. Da skete der et pludseligt Omslag.