198 / 228
1 8 9
i dens Hjerte, og saa var det jo ikke saa under
ligt, at den gamle Pumpe fik Kardialgi.
Mellem Lærer og Disciple drøftedes derfor
dagligt Frihedsspørgsmaalet; men Besvarelsen
kom ganske anderledes end vi havde ventet.
Trods den tiltagende Varme og stigende Døde
lighed, kom Hammerich hver Dag ned paa
Pladsen, ganske som sædvanlig, og naar vi,
sparkende mod Plankeværket, sang vor gamle
Lovsang:
L o v ! Lov, vi vil ha’e L o v !
For vi vil ud i den grønne Skov!
kunde det bringe Hammerich i et saadant Raseri,
at vi ikke engang fik Maanedslov.
Der findes i Skoleprogrammet fra 1854 en
ret mærkelig Skrivelse fra Hammerich til Kultus
ministeriet, som synes at have opfordret ham
til at lukke Skolen. Hammerich gjør heri Rede
for sine Grunde til at lade Undervisningen gaa
sin sædvanlige Gang, og i første Række anføres
Afgangsexamen til Universitetet, og i anden den
Demoralisation, som Skolens Lukning vilde for
volde. Som man ser var Skoletugten dengang
streng; thi nutildags lukker man jo Skolerne
for langt mildere Epidemier. Hvad der dog
vistnok gjorde Udslaget, var en Erklæring fra
Skolens Læge, Emil Fenger, hvori han udtaler,