1 9 2
hvile“ , Familien paa Løveapotheket til Rungsted
og Brücker, senere Borgmester i Nakskov, til
Skovshoved. Alt dette hjalp kun lidet, thi Koleraen
tog ogsaa paa Landet og hærgede alle Kystens
Fiskerlejer lige op til Hornbæk, hvorimod de køben
havnske Landliggere i Reglen gik fri. I Skovs
hoved udmærkede Brücker og Brændevinsbrænder
Brøndum sig særligt ved daglig at tilse Befolknin
gen under de mest fortvivlede Forhold. De uddelte
Tæpper og Sengklæder til de Fattige, og hel-
bredede ikke faa af de Syge med Amoniakvand,
et Middel, som med Held var blevet anvendt af
Lægerne i Kalkutta.
Som Løn for disse menneskekærlige Bestræ
belser blev de efter Epidemiens Ophør, paa
Sundhedskollegiets Foranstaltning, tiltalte for
Kvaksalveri og idømte en Pengebøde. Danmark
er endnu paa mange Omraader et ikke saa lidet
Stykke af Kinesiens Land.
Nu blev det først rigtig trist for mig paa
den gamle Fabrik. Mine Søskende vare sendte
bort, mine Kammerater rejste, og jeg selv ene
henvist til den mindre behagelige Omgang med
Madvig og Tregder. Det var haardt at skulde
lære disse grulige Remser, medens Solen skin
nede saa varmt paa de sorte Rustvogne, der
idelig rumlede forbi. Trist og træt sad jeg i
min Moders lille Kabinet, og naar de lange lyse