1 8 0
vi dog en Gang have os en ordenlig Aften!“,
og dermed styrede han hen mod Basarens Re
stauration. Vi fik os et Bord i det Frie, og nu
kendte min Forbavselse ingen Grænser. Vi
havde under hele Epidemien levet tarveligt og
højst diætetisk; men nu lod det til, at Fader
var ked deraf og vilde tage en ordentlig Re
vanche. Vimsende Opvartere kom farende med
Hummer i Mayonnaise, Kyllingesteg med Agurke
salat, og Jordbær med Fløde, Faders Livret,
satte Kronen paa vore Udskejelser. Ganske
vist drak vi en hel Del Portvin, men Kolera-
Diæt var det ikke.
Da Gaétano Amici havde sendt sine sidste
Raketter mod Himlen, ringedes der ud, og nu
skulde vi atter ind i den mørke, pestopfyldte
By. Det var en trykkende, lummervarm Aften,
og ved Vesterport slog os en saadan Stank
imøde, at Fader foreslog at gaa hjem ad Volden.
Her var Luften renere, men der var ravende
mørkt, og midt i dette Mørke syntes jeg at høre
summende Stemmer, hæse Raab og skarpe Skrig
oppe i Luften.
Jeg vidste ikke, om det var Vindens Susen
i Trætoppene, Trækfugle, der drog forbi, eller
mulig Virkningerne af Portvinen, men det Hele
havde en underlig spøgelseagtig Kolorit, og i