289 / 507
D E N K Ø B E N H A V N S K E S K O L E
275
Drenge paa Legepladsen i
Efterslægtselskabets Skole
paa Østergade. {Efter Maleri af Erik Henningsen . Her
havde Skolen til Huse fra 1790 til 1913, i hvilket Aar den flyttes til Jakob Dannefærds Vej 3. I 19 19 overtoges
Efterslægtselskabets Gymnasium af Københavns Kommune, og 1. Marts 194° hlev den nyindrettede Skolebyg
ning, Hyrdevangen i Utterslev, indviet.
1850 og 1855 havde Tilladelse til selv at afholde henholdsvis Studentereksamen og
Realafgangseksamen, hvilken sidste i 1881 afløstes a f den almindelige Forberedelses
eksamen, hvortil fra 1903 kom den nye Mellemskoleeksamen og Realeksamen samt
Pigeskoleeksamen. Af disse Skoler var som foran nævnt kun een Statsskole, og de for
holdsvis faa Privatskoler klarede sig taaleligt.
Men fra Midten af Halvfjerdserne begynder den private, højere Skoles Trængsels
tid. En Periode, der faktisk først afsluttedes ved den store Reform i 1918, og som i
sig selv rummer saa meget, man kunde fristes til at sige dramatisk Stof om menne
skelig Idealisme og Offervilje i den højere Skoles Tjeneste, men desværre ogsaa bærer
Vidne om Statsmagtens svigtende Forstaaelse af den højere Skoles Stilling. Her ei
\
det selvsagt kun muligt at fremdrage de allervigtigste Hovedpunkter.
Grundskaden for den højere Privatskole laa ganske enkelt i det økonomiske
Problem: Misforholdet mellem Udgifter og Indtægter. Det vil her først og fremmest
sige Misforholdet mellem paa den ene Side de Lønninger, som det var nødvendigt at
betale Lærerne, om disse skulde kunne holde en blot nogenlunde anstændig Leve
fod, og paa den anden Side de Skolepenge, som der med Rimelighed kunde kræves
18*