294 / 507
F O R H O L D E T M E L L E M K Ø B E N H A V N O G D E T
Ø V R I G E H O V E D S T A D S S A M F U N D
KOMMUNERNES UDVIKLING FRA LAND- TIL
BYKOMMUNER
I de foregaaende Afsnit er der peget paa, at Hovedstaden i erhvervsøkonomisk
Henseende i Nutiden foruden Staden København tillige omfatter Frederiksberg og
Gjentofte Kommune og i videre Forstand tillige en hel Ring a f Forstadskommuner.
En Beskrivelse af det danske Hovedstadssamfunds Befolknings- og Boligforhold, af
dets Erhvervs- og Skatteforhold m. m. burde derfor for at være fuldstændig omfatte
alle de Kommuner, der tilsammen maa siges at udgøre dette Samfund. Dette har
dog ligget udenfor dette Værks Rammer. Opgaven her har nemlig først og fremmest
været at give et Billede af Hovedstadssamfundet gennem et Hundredaar, og om Fler
tallet a f de Kommuner, der maa henregnes til Hovedstadsomraadet, gælder, at de
først i vort Aarhundrede har naaet en saadan Størrelse og Udvikling, at de kan siges
at udgøre egentlig organiske Led i Hovedstadens Erhvervs- og Samfundsliv. Men
hertil kommer, at de økonomiske og kommunalpolitiske Problemer, der er opstaaet
ved Forstadskommunernes Skiften fra Landkommuner til bymæssig prægede Bebyg
gelser, endnu ikke er helt afklarede og først i de kommende Aar kan ventes at ville
finde deres endelige Løsning. Ikke desto mindre vil det dog forekomme lidet rimeligt
at lade de herhenhørende Spørgsmaal være uomtalt, og man har da valgt i et enkelt
Afsnit at give en kort Beskrivelse af de paagældende Kommuner og af deres For
hold til København og dens Økonomi.
Først skal den befolkningsmæssige og erhvervsøkonomiske Udvikling i de enkelte
Kommuner, der henhører til Hovedstadsomraadet, omtales.
Naturligt er det at begynde med
Frederiksberg,
der gennem en meget lang Aarrække
har været en Bydel i Hovedstaden og kun i Kraft af sin Bebyggelses Karakter og sin
Befolknings økonomiske Struktur har kunnet bevare et Særpræg, der har formaaet
gennem de mange Aar at opretholde Kommunen som selvstændig Forvaltningsen
hed. — Da Frederiksberg Sogn i 1858 (ved Lov af 29. December 1857) udskiltes fra
Hvidovre Sogn og organiseredes som en selvstændig Kommune, begrundedes dette
blandt andet med, at Frederiksberg herved vilde blive i Stand til at komme Køben
havn imøde. Under Rigsdagsdebatten udtalte en af Forslagsstillerne: ». . . Vi ønsker
f. Eks. at belyse Frederiksberg By, Frederiksberg Allee og GI. Kongevej, hvor Kjøben
havns Beboere idelig færdes«1).
9
Frederiksberg Kommunalbestyrelse: Frederiksberg Kommune 1858-1900, S. 2 (Fr.berg 19 0 1).