296 / 507
282
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D ST A D S SAM F U N D
gennem de senere Aar snarere blevet skærpet end det modsatte, idet det københavn
ske Byggeri i ganske overvejende Grad har bestaaet i Opførelsen af Lejligheder med
1-2 Værelser, medens man paa Frederiksberg har lagt Vægten paa 3-4 Værelsers-
Lejligheder.
Frederiksberg har ikke mindst herved formaaet at bevare sit økonomiske Særpræg,
hvilket f. Eks. viser sig deri, at et stadigt stigende Antal af selvstændige Erhvervs
drivende, overordnede Tjenestemænd og selvstændige ved liberale Erhverv (Læger,
Arkitekter, Sagførere o. s. v.) har slaaet sig ned paa Frederiksberg; derimod er der
forholdsvis færre Arbejdere end for en Menneskealder siden, og den store Arbejder
befolkning bor i højere Grad end tidligere i de københavnske Yderkvarterer. Et
andet karakteristisk Træk er dette, at der paa Frederiksberg er forholdsvis flere gamle
Mennesker end i København, og Forskellen er større nu end tidligere, men alligevel
har Frederiksberg forholdsvis mindre Udgifter til Aldersrentenydere end København,
idet de ældre Mennesker, der bor paa Frederiksberg, i betydeligt Omfang økonomisk
set er saaledes stillet, at de kan klare sig uden offentlig Støtte. Frederiksberg har
endvidere forholdsvis færre Børn end København, hvilket i Forbindelse med For
skellen i Familiernes økonomiske Struktur fører til, at København maa bære en for
holdsvis stor Del af de to Kommuners samlede Udgifter til den almindelige Børne-
undervisning, Børneforsorg m. m.
I Skattestatistikkens Tal for 1939-40 har man et klart Udtryk for den frederiksbergske
Velstand. Til Trods for, at Frederiksberg kun har 14,0 pCt. af de to Kommuners samlede
Folketal, saa har den 19,4 pCt. af deres samlede skattepligtige Indtægt. En Gennem
gang af de enkelte Indtægtsgrupper viser, at medens Frederiksberg har 14,2 pCt.
af de Personer i de to Kommuner, der har under 5.000 Kr. i aarlig Indtægt, saa har
den 16,1 pCt. af dem mellem 5-7.000 Kr., 26,7 pCt. mellem 7-10.000 Kr. og 35,5 pCt.
af de Personer, der har over 10.000 Kr. i aarlig Indtægt. For Formuen gælder noget
tilsvarende; af de Personer, der i de to Kommuner har Formue, bor de 22,4 pCt.
paa Frederiksberg, og af de Personer, der har over 40.000 Kr. i Formue, har Fre
deriksberg 34,8 pCt.
Til yderligere Belysning af det tidligere sagte, at København og Frederiksberg ud
gør et fælles Bysamfund, kan anføres, at i 1935 havde 28.000 af de paa Frederiksberg
bosatte deres daglige Erhvervsvirksomhed i København, medens omvendt 18.000
Københavnere var beskæftigede paa Frederiksberg. Af de frederiksbergske og køben
havnske Skatteydere bortset fra Repræsentanter, Husassistenter og Personer ude af
Erhverv var henholdsvis 52,4 og 5,1 pCt. beskæftiget i København og paa Frede
riksberg. De Mennesker, der bor paa Frederiksberg, men har Beskæftigelse i Kø
benhavn, tilhører for en ikke ringe Parts Vedkommende de velsituerede Befolknings
lag, medens det derimod i ganske overvejende Grad er københavnske Arbejdere,
der er beskæftiget paa Frederiksberg. En Undersøgelse fra 1930 paaviste saaledes,
at a f de frederiksbergske Borgeres faktiske Indtægt i 1928 paa 231 Mill. Kr., hidrørte
de 114 Mill. Kr. eller 49 pCt. fra Erhvervsvirksomhed i København, medens omvendt
kun 38 Mill. Kr. eller 4 pCt. af de københavnske Borgeres Indtægt stammede fra
Erhvervsvirksomhed paa Frederiksberg1). Frederiksbergske Borgere med Indtægter
s) Statistisk Maanedsskrift, 1930, Nr. 6-8.