300 / 507
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D ST A D SSAM FU N D
2 8 5
tre Gange saa stort som de tre Hovedstadskommuners. — Til nærmere Orientering
henvises iøvrigt til det indklæbede Kort, der foruden samtlige de her omtalte Kom
muner tillige omfatter de øvrige Kommuner i Københavns Amtsraadskreds.
Endnu omkring Aarhundredskiftet var Forstadskommuneomraadet i det hele og
store landbrugsmæssig præget; det samlede Indbyggertal i de n Kommuner var
28.400. Men i Aarene opimod Verdenskrigen tog Udviklingen Fart; Udflytningen
af Helaarsbeboere fra Hovedstaden var stigende, og Bebyggelsen blev mere og mere
præget af Villaer og Smaahuse. Omkring visse Jernbanestationer var der enkelte
ret anselige, samlede Bebyggelser; saaledes havde i 1916 Lyngby Stationsby 5.800,
Holte Villa- og Stationsby 3.200, Glostrup Stationsby 2.400 og Kastrup By 2.300
Indbyggere. I 1916 var der i samtlige 11 Forstadskommuner 45.900 Beboere, og i
de følgende Aar, hvor København voksede stærkt, fandt der ogsaa en betydelig Vækst
Sted i Forstadsomraadets Folketal, der herefter i 1930 var steget til 83.600.
I det sidste Tiaar er Folketallet vokset til 127.600 eller med over 50 pCt., og som
en væsentlig Aarsag til denne betydelige Vækst af Folketallet kan for de nordlige
Kommuners Vedkommende peges paa Elektrificeringen af Statsbanernes Nærtrafik-
linier og for de øvrige Kommuners Vedkommende paa Rutebiltrafikkens Udvikling.
I 1935 havde 13.600 Mennesker med Bopæl i Forstadsomraadet Erhverv eller Ar
bejde i København, medens omvendt 2.600 Københavnere havde Beskæftigelse i
Forstæderne, og disse Tal repræsenterede henholdsvis 24,9 og 0,8 pCt. a f Skatte
yderne. I 1928 indtjente Forstadskommuneomraadets Beboere 34 Mill. Kr. i Køben
havn eller 37 pCt. af Omraadets samlede Skatteindtægt, og det er saaledes i betydeligt
Omfang, at København er Erhvervskommune for det her omtalte Omraade.
Medens Frederiksberg og Gjentofte Kommune har en befolkningsmæssig Sammen
sætning, der gør dem til Velhaverkommuner i Forhold til København, er Forholdet
noget forskelligt, hvad Forstadskommunerne angaar. Søllerød og Hørsholm Kom
muner, der begge er Villakommuner for velsituerede københavnske Udflyttere, maa
i økonomisk Henseende placeres mellem Frederiksberg og Gjentofte. Lyngby-Taar-
bæk bebos af en Befolkning, der økonomisk set ligger mellem den københavnske og
frederiksbergske; Kommunen bebos af mange velstillede Udflyttere, men da den rum
mer flere store industrielle Virksomheder, findes der ogsaa en stor Arbejderbefolk
ning. I Rødovre, Glostrup, Gladsaxe og Birkerød er Beboernes Indtægtsforhold om
trent som i København; Rødovre er præget af en jævnt velstillet Gartnerbefolkning,
Gladsaxe bebos af Haandværksmestre, Tjenestemænd, overordnet Kontor- og Forret
ningspersonale og tillige afen stor Arbejderbefolkning; Glostrup og Birkerød er begge
en Blanding af Landbrugs- og Villakommuner.
I de øvrige Forstadskommuner er Beboerne indtægtsmæssig set daarligere stillet
end i København. Hvidovre er præget a f de mange fra København udflyttede Ar
bejdere, der her har fundet billig Byggegrund til deres Smaahuse. Taarnby er en
Blanding af Fabrik- og Smaavillabebyggelse, medens Brøndbyerne og Herlev begge
har en blandet Landbrugs og Smaahusbebyggelse.
Den betydelige Forskel, der er i Forstadskommunernes Struktur og i deres Beboeres
økonomiske og erhvervsmæssige Sammensætning, bevirker, at deres Indstilling overfor