295 / 507
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D ST A D SSAM F U N D
2 8 l
Paa det daværende Tidspunkt var Frederiksbergs Indbyggertal kun c. 6.000, og
dens Betydning for Hovedstadens Erhvervsliv ikke synderlig stor. Derimod havde
Frederiksberg gennem mange Aar været det mest yndede Udflugtssted for den køben
havnske Befolkning. Dette skyldtes naturligvis i første Række Frederiksberg Slot og
Have og de mange forskellige Forlystelsesetablissementer, der fandtes i Kommunen.
Frederiksberg Allé var Byens foretrukne Promenade, og i den gode Aarstid var den
paa Helligdage aldeles overfyldt med spadserende; en Beregning fra 1840’erne angiver,
at mindst en halv Million Mennesker aarlig besøgte Frederiksberg.
I 1860 havde Frederiksberg ca. 8.200 Indbyggere, fordelt paa 35 beboede eller til
dels beboede Veje; kun i Danmarksgade, Schønbergsgade og Vodroffs Tværgade
fandtes høj Bebyggelse, de øvrige Veje havde alle en villamæssig Karakter.
Fra o. 1880 opførtes der en Række høje Huse paa de frederiksbergske Hovedveje,
hvad der bevirkede en betydelig Befolkningstilvækst; fra 1880 til 1901 steg Kommu
nens Folketal fra 26.500 til 76.200. Bebyggelsens Udvikling og den københavnske
Befolknings Udflytning til Frederiksberg fremmedes ikke mindst ved Sporvejsnettets
Udbygning; i 1862 anlagdes den første Sporvej gennem Frederiksberg Allé, og i 70’erne
og 8o’erne kom der Sporvognskørsel ad de vigtigste frederiksbergske Hovedveje.
Omkring Aarhundredskiftet skete der Overgang til elektrisk Drift. Med Kommunens
Vækst skiftede den i væsentlig Grad Karakter i bebyggelsesmæssig Henseende, men
endnu i 1901 havde en Trediedel af Ejendommene dog højst to Beboelseslejligheder,
og største Parten af Sidevejene rummede en decideret Villabebyggelse.
Valby og Brønshøj distriktets Indlemmelse i København i 1901 gjorde territorialt set
Frederiksberg til en Enklave og udelukkede derved en Gang for alle Muligheden for
en eventuel Udvidelse af Kommunens Omraade. Bortset fra forskellige mindre Grænse
reguleringer er Frederiksberg Kommunes Areal 1 Dag det samme som i 1868, nemlig
870 ha. De senere Udflytninger fra de københavnske Inderkvarterer til de indlemmede
Distrikter har medført, at største Delen af den frederiksbergske Befolkning har kortere
Afstand til Citykvartererne end Flertallet af Københavns Beboere. — I 1917 naaede
Frederiksberg et Indbyggertal paa 101.000, men i de følgende Aar indtil 1929 stag
nerede Kommunens Folketal, og først herefter har det været svagt stigende og androg
i 1940: 111.400. Af Frederiksbergs Beboere er godt en Fjerdedel født i København,
medens omvendt kun godt 3 pCt. af Københavns Kommunes Beboere er født paa
Frederiksberg.
I de senere Aar har Villabebyggelsen i stigende Omfang maattet vige Pladsen for
høje Huse, og i Dag bor ni Tiendedele af de frederiksbergske Borgere i Etageejendomme.
Den lave Bebyggelse, der er igen, er for en stor Del klemt inde mellem Karréejen
domme, og efterhaanden som Servitutterne udløber, kan den frederiksbergske Lav
bebyggelse i betydeligt Omfang ventes at ville blive erstattet med høje Huse.
Frederiksberg af i Dag har da stort set mistet sin tidligere villamæssige Karakter,
og i denne Henseende er Kommunens Særpræg overfor København gaaet tabt. Men
Boligforholdene de to Kommuner imellem udviser ikke desto mindre stadig store
Forskelligheder, nemlig derved, at de frederiksbergske Lejligheder baade er større
og mere veludstyrede end de københavnske. I denne sidste Henseende er Forskellen