297 / 507
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D ST A D SSAM F U N D
2 8 3
paa over 10.000 Kr. hjemførte alene 35 Mill. Kr. fra København, medens Køben
havnere med Indtægter over denne Grænse kun indtjente
i J[2
Mill. Kr. paa Frede
riksberg.
Vi vender os derefter til
Gjentofte Kommune,
Københavns store Nabokommune mod
Nord, der sædvanligvis regnes med til Hovedstaden i snævrere Forstand. Endnu i
Slutningen af go’erne havde Gjentofte Kommune kun 10-11.000 Indbyggere; men
efter Aarhundredskiftet tog Udviklingen Fart. Kommunens landskabelige Fortrin
virkede ganske naturlig stærkt dragende paa den i økonomisk Henseende bedrestillede
Del af Hovedstadens Beboere, og med Forbedringen af de trafikale Forbindelser
voksede Udflytningen af Helaarsbeboere. Klampenborg- og Holtebanen havde ganske
vist eksisteret siden 1860’erne, men elektrisk Sporvejsdrift gennemførtes først lidt ind
i indeværende Aarhundrede, i 1904 ad Strandvejen til Klampenborg og i 1908 ad
Bernstorffsvej til Ordrup. I 1906 havde Gjentofte Kommune 20.700 Indbyggere, 1
1916: 31.700, i 1926: 40.300, i 1936: 64.700 og i 194°- 76-500- Kommunens Vækst
gennem de sidste Aar har saaledes været meget betydelig, og den skyldes hovedsagelig
Tilflytning udefra; eksempelvis er ca. en Trediedel af Beboerne i Gjentofte Kom
mune født i København.
Gjentofte Kommunes Areal er ca. 2.500 ha eller en Trediedel af Københavns, og
Kommunens byggemodne Arealer kan, bortset fra de Grundarealer, der ejes af Stat
eller Kommune, anslaas til ca. 400 ha. I Modsætning til, hvad der er Tilfældet for
Frederiksberg, findes der saaledes endnu betydelige byggemodne Arealer i Gjentofte
Kommune, og den Tid synes ikke fjern, da Gjentofte vil naa eller maaske endda over-
gaa Frederiksberg i Folketal.
Gjentofte Kommune har stadig bevaret sit Præg af Villakommune, selvom den høje
Bebyggelse vinder frem langs med Hovedfærdselsaarene. Halvdelen af Lejlighederne
findes i Villaer, og i disse bor de tre Femtedele af Kommunens Indbyggere. Gjen
tofte er en decideret Bopælskommune, og dens Erhvervsvirksomhed er i det store og
hele betinget af de Behov, der stilles af Kommunens Beboere som lokal Kundekreds.
Gjentofte afviger herved fra Frederiksberg, der industrielt og til Dels ogsaa handels
mæssigt i det hele og store er et typisk Udsnit af København-Frederiksberg taget
som en Helhed.
I betydeligt Omfang har Gjentofte Kommunes Beboere deres Erhvervsvirksomhed
i København; i 1935 var det 11-12.000, medens omvendt kun 4.400 Københavnere
havde Beskæftigelse i Gjentofte. Ialt drejede det sig om 48,2 og 1,3 pCt. af de to Kom
muners Skatteydere. I 1928 tjente Gjentoftebeboerne 61 Mill. Kr. i København eller
ca. Halvdelen af den faktiske Indtægt i Gjentofte Kommune, medens omvendt Kø
benhavnerne kun tjente 8,7 Mill. Kr. i Gjentofte eller knap 1 pCt. af den samle e
københavnske Indkomst. — Sammenholdes de her anførte Tal med de foran nævnte
tilsvarende Oplysninger for København-Frederiksberg, vil det ses, at der erhvervs
økonomisk er et ligesaa betydeligt interkommunalt Vekselvirkningsforhold mellem
København og Gjentofte som mellem København og Frederiksberg.
I Forhold til København maa Gjentofte Kommune i endnu højere Grad end Fre
deriksberg betegnes som en Velhaverkommune, idet der i Gjentofte forholdsvis bor