301 / 507
den store Moderkommune er noget forskellig. De mest velhavende af Kommunerne
ser deres Fordel ved at leve deres eget Liv, medens de af Kommunerne, der har haft
vanskeligt ved at bære de økonomiske Byrder, der følger med at være Forstadsbebyg
gelse til en stor By, næppe vil være uvillige til at opgive i alt Fald noget af deres kom
munale Selvstændighed mod til Gengæld at komme til at nyde de Fordele, der auto
matisk vil tilfalde dem som organiske Led af Hovedstaden. — Det københavnske By
styre har ganske naturligt anlagt det Synspunkt, at Forstadsomraadet er en Helhed,
hvorfor Forholdet følgelig bør være det, at de økonomiske og mange andre Spørgsmaal,
der er mellem Hovedstaden og Forstadskommunerne, bør løses under ét eller i alt
Fald for et betydeligt Omraade paa én Gang. Det er en Selvfølge, at Københavns
Kommune ikke kan gaa med til at bringe økonomiske Ofre for at komme de daar-
ligst stillede Kommuner til Hjælp, hvis de velhavende Forstadskommuner, der i lige
saa høj Grad bør være et organiseret Led i den endelige Hovedstadsordning, faar
Lov til at bevare deres eget økonomiske Liv og ikke bringes til at deltage paa lige Tod
med København i Hovedstadsomraadets kommunale Udgifter.
KØBENHAVNS SAMARBEJDE MED DET ØVRIGE
HOVEDSTADSOMRAADE
Naboskabet mellem København og Frederiksberg og denne sidstes Stilling som
en Bydel i det fælles Hovedstadssamfund førte ret tidligt til et teknisk Samarbejde
mellem de to Kommuner; som Eksempel herpaa kan nævnes Overenskomster om Bort
ledning af Spildevand og Udførelse af Kloakledninger m. v. Samarbejdet forløb dog
ingenlunde gnidningsløst, og der gik tit en urimelig lang Tid, inden der opnaaedes
Enighed mellem Kommunerne om en tilfredsstillende Løsning af de fælles Opgaver.
Borgerrepræsentationen tilkendegav da ogsaa ofte sin Utilfredshed med de Ulemper,
som forvoldtes af den tilfældige Grænselinie mellem de to Kommuner, og saa langt
tilbage som omkring Midten af forrige Aarhundrede udtaltes det gentagne Gange i
Forsamlingen, at en Sammenslutning af København og den Del af Frederiksberg, der
laa nærmest ved Hovedstaden, vilde være hensigtsmæssig.
I denne Forbindelse
kan det være af Interesse at nævne, at Indenrigsministeriet i 1857 ved Behandlingen
af Spørgsmaalet om Ordningen af de udenbys Kloakforhold og foranlediget ved et
paa Rigsdagen fremsat Lovudkast til en Bygningslov for en Del af Frederiksberg og
Hvidovre Sogne overfor Kommunalbestyrelsen rejste Spørgsmaalet om Frederiksbergs
Sogns eller en Del af Sognets Inddragelse under Københavns Kommune. Hertil
svarede Magistraten, ». . . at det vel var umiskjendeligt, at en saadan Foranstaltning,
selv om Cloak- og Bebyggelsesplanen uden den maatte lade sig ordne, vilde være af
flersidig Interesse for Communen, men saalænge de nærmere Betingelser for Ind
lemmelsen ikke vare givne, og da det vidstes, at i det mindste en stor Del af de paa-
gjældende Beboere vare imod Indlemmelsen under det Vilkaar, der frembød sig,
nemlig at Districtet i Eet og Alt stilledes lige med Stadens nuværende Forstæder,
forekom det Magistraten rigtigst, at Communalbestyrelsen, næst at yttre sin Bered
2 8 6
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D S T A D S S A M F U N D