Previous Page  304 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 304 / 507 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H OV E D ST A D S S A M F U ND

289

nemførelsen a f visse tekniske Opgaver. — Borgerrepræsentationens Flertal mente dog

ikke at kunne lade Sagen bero herved, hvorfor det vedtog en Opfordring til Magi­

straten om at foretage de fornødne Forarbejder til Udformningen a f en Henvendelse

til Staten om en Sammenslutning af de to Kommuner og til paa det belejlige Tids­

punkt at fremsætte Forslag til Kommunalbestyrelsen om en saadan Henvendelse.

En generel Ordning af de to Kommuners indbyrdes Forhold ved Forhandling imel­

lem dem maatte altsaa nu betragtes som udelukket, men Københavns Kommunal­

bestyrelse havde dog ikke opgivet Haabet om paa et specielt Omraade, nemlig Er­

hvervsbeskatningens, hvor saavel økonomiske som tekniske Hensyn i høj Grad talte

for en Ændring a f de bestaaende Regler, at naa til Forstaaelse med Frederiksberg

om en mere rationel Fremgangsmaade. Til Løsning af denne Sag nedsatte Kommu­

nalbestyrelsen i 1928 et Fællesudvalg til Forhandling med Frederiksberg om et af

Københavns Skattedirektorat udarbejdet Forslag til Lov om Erhvervsskat til Køben­

havn og Frederiksberg som Erhvervskommune. Forslagets Gennemførelse vilde betyde

en Merindtægt for København paa 3/4 Million Kr. — Frederiksberg Kommunalbesty­

relse erklærede sig villig til at deltage i Forhandlingerne med Fællesudvalget, men

opstillede som Betingelse herfor, at København, saafremt det lykkedes at opnaa Enig­

hed om Erhvervsskatten, dermed vilde anse Forholdet mellem de to Kommuner

ordnet for en Aarrække, saaledes at der ikke indenfor det aftalte Tidsrum skulde kunne

stilles yderligere Krav til Frederiksberg.

Da Fællesudvalget ikke mente at kunne gaa ind paa de frederiksbergske Krav,

endte Forhandlingerne om Sagen resultatløse, og Københavns Kommunalbestyrelse

saa herefter ingen anden Udvej end at henvende sig til Statsmagten med en Anmod­

ning om dennes Medvirken til en Ordning af de to Kommuners indbyrdes Forhold.

I Begyndelsen a f 1930 anmodede Kommunalbestyrelsen herefter Regeringen om

at nedsætte en Kommission med den Opgave at undersøge Betingelserne for Etable­

ringen af et til Københavns og Frederiksbergs bymæssige Forbindelse svarende Fælles­

skab i kommunal Henseende og tilvejebringe det fornødne Grundlag for en eventuel

Fremsættelse af Lovforslag om et saadant Fællesskab. Svaret herpaa blev imødekom­

mende, og i April samme Aar nedsatte Indenrigsministeren en Kommission, der

fik til Opgave at fremskaffe Grundlag for en Bedømmelse af, i hvilket Omfang økono­

miske, sociale, tekniske og andre Forhold mellem København og Frederiksberg Kom­

mune maatte gøre et nærmere kommunalt Fællesskab mellem de to Kommuner ønske­

ligt, og hvorledes et saadant Fællesskab da vilde være at ordne. Kommissionens For­

mand og Sekretær (sidstnævnte var tillige Medlem a f Kommissionen) udnævntes af

Ministeriet, medens de to Kommunalbestyrelser udpegede de øvrige Medlemmer blandt

deres højeste Embedsmænd.

Kommissionen afsluttede sit Arbejde i Sommeren 1935? °§ Resultatet af dette blev

forelagt som :

Betænkning vedrørende København ogFrederiksberg

1) . I særlige Afsnit redegjorde

henholdsvis København og Frederiksbergs Repræsentanter i Kommissionen for deres

Syn paa Problemet, og endelig fremsatte Statens Repræsentanter i Kommissionen,

9

Betænkning vedrørende København og Frederiksberg, afgivet a f den a f Indenrigsministeriet under

30.

April

1930

nedsatte Kommission (Kbhvn.

1935b

19