K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H OV E D ST A D S S A M F U ND
289
nemførelsen a f visse tekniske Opgaver. — Borgerrepræsentationens Flertal mente dog
ikke at kunne lade Sagen bero herved, hvorfor det vedtog en Opfordring til Magi
straten om at foretage de fornødne Forarbejder til Udformningen a f en Henvendelse
til Staten om en Sammenslutning af de to Kommuner og til paa det belejlige Tids
punkt at fremsætte Forslag til Kommunalbestyrelsen om en saadan Henvendelse.
En generel Ordning af de to Kommuners indbyrdes Forhold ved Forhandling imel
lem dem maatte altsaa nu betragtes som udelukket, men Københavns Kommunal
bestyrelse havde dog ikke opgivet Haabet om paa et specielt Omraade, nemlig Er
hvervsbeskatningens, hvor saavel økonomiske som tekniske Hensyn i høj Grad talte
for en Ændring a f de bestaaende Regler, at naa til Forstaaelse med Frederiksberg
om en mere rationel Fremgangsmaade. Til Løsning af denne Sag nedsatte Kommu
nalbestyrelsen i 1928 et Fællesudvalg til Forhandling med Frederiksberg om et af
Københavns Skattedirektorat udarbejdet Forslag til Lov om Erhvervsskat til Køben
havn og Frederiksberg som Erhvervskommune. Forslagets Gennemførelse vilde betyde
en Merindtægt for København paa 3/4 Million Kr. — Frederiksberg Kommunalbesty
relse erklærede sig villig til at deltage i Forhandlingerne med Fællesudvalget, men
opstillede som Betingelse herfor, at København, saafremt det lykkedes at opnaa Enig
hed om Erhvervsskatten, dermed vilde anse Forholdet mellem de to Kommuner
ordnet for en Aarrække, saaledes at der ikke indenfor det aftalte Tidsrum skulde kunne
stilles yderligere Krav til Frederiksberg.
Da Fællesudvalget ikke mente at kunne gaa ind paa de frederiksbergske Krav,
endte Forhandlingerne om Sagen resultatløse, og Københavns Kommunalbestyrelse
saa herefter ingen anden Udvej end at henvende sig til Statsmagten med en Anmod
ning om dennes Medvirken til en Ordning af de to Kommuners indbyrdes Forhold.
I Begyndelsen a f 1930 anmodede Kommunalbestyrelsen herefter Regeringen om
at nedsætte en Kommission med den Opgave at undersøge Betingelserne for Etable
ringen af et til Københavns og Frederiksbergs bymæssige Forbindelse svarende Fælles
skab i kommunal Henseende og tilvejebringe det fornødne Grundlag for en eventuel
Fremsættelse af Lovforslag om et saadant Fællesskab. Svaret herpaa blev imødekom
mende, og i April samme Aar nedsatte Indenrigsministeren en Kommission, der
fik til Opgave at fremskaffe Grundlag for en Bedømmelse af, i hvilket Omfang økono
miske, sociale, tekniske og andre Forhold mellem København og Frederiksberg Kom
mune maatte gøre et nærmere kommunalt Fællesskab mellem de to Kommuner ønske
ligt, og hvorledes et saadant Fællesskab da vilde være at ordne. Kommissionens For
mand og Sekretær (sidstnævnte var tillige Medlem a f Kommissionen) udnævntes af
Ministeriet, medens de to Kommunalbestyrelser udpegede de øvrige Medlemmer blandt
deres højeste Embedsmænd.
Kommissionen afsluttede sit Arbejde i Sommeren 1935? °§ Resultatet af dette blev
forelagt som :
Betænkning vedrørende København ogFrederiksberg
1) . I særlige Afsnit redegjorde
henholdsvis København og Frederiksbergs Repræsentanter i Kommissionen for deres
Syn paa Problemet, og endelig fremsatte Statens Repræsentanter i Kommissionen,
9
Betænkning vedrørende København og Frederiksberg, afgivet a f den a f Indenrigsministeriet under
30.
April
1930
nedsatte Kommission (Kbhvn.
1935b
19