308 / 507
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H OV E D ST A D S S A M F U N D
293
Udligningsforslaget sammen med et Forslag til Lov om en fælles-kommunal Udlig
ningsfond. Det sidste Forslag tilsigtede at tilvejebringe større Ligelighed i den kom
munale Beskatning, der varierede stærkt fra Kommune til Kommune, men da dette
Forslag ikke eller i alt Fald kun i ringe Grad mentes at ville berøre den forholdsvise
Ulighed de tre Kommuner imellem, overflødiggjorde »Landsudligningen« ikke den
særlige Hovedstadsudligning.
Efter en lang og indgaaende Debat i Rigsdagen vedtoges den 31. Marts 1937
Lov
om økonomisk Udligning m. v. mellem Københavns Kommune og Frederiksberg og Gentofte
Kommuner.
Paa enkelte, men ganske vist væsentlige Punkter, var det i Gentofteudvalgets
Betænkning opstillede Forslag undergaaet Ændringer; saaledes var Udgiftsudligningen
forsvundet, og i Stedet for at foretage Udligningen for alle tre Kommuner under ét,
skulde Udligningen først foretages mellem København og Frederiksberg og derefter
mellem København og Gjentofte Kommune.
Udligningstilsvaret i Forholdet København-Frederiksberg kom saaledes til at ind-
gaa i de københavnske Tal, der danner Basis for Udligningen mellem København
og Gjentofte Kommune.
Medens Bortfaldet af Udligningen af de sociale Udgifter var en Imødekommelse
af det frederiksbergske Krav om en Udligning alene baseret paa Indtægterne, saa
betød Overgangen til en »tosidig« i Stedet for en »tresidig« Udligning utvivlsomt
en Begunstigelse af Gjentofte Kommune paa Frederiksbergs Bekostning. Den blev
da ogsaa kraftig kritiseret af den frederiksbergske Kommunalbestyrelse, der i en Skri
velse til det Rigsdagsudvalg, der behandlede Lovforslaget, hævdede, at Udligningen
i to Tempi i Forbindelse med Erhvervsbeskatningens Bortfald stillede Frederiksberg
ugunstigere, end Tilfældet vilde være, hvis Gjentofte slet ikke var med i Ordningen.
Udligningen, der herefter udelukkende er baseret paa Indtægterne, tilsigter da, at
det samlede Nettoudbytte pr. Indbygger af en Række Skatteindtægter i hver af Kom
munerne efter Udligningen bliver det samme som det tilsvarende Udbytte pr. Ind
bygger i København-Frederiksberg tilsammen og i København—Gjentofte tilsam
men. Da Udligningen, som det fremgaar af det følgende, ikke omfatter Kommuner
nes
samtlige
Indtægter, ligesom ogsaa kun en Del af Udgifterne indgaar i Udgiftstallet,
medfører Udligningen ikke nødvendigvis ensartet Beskatning i de tre Kommuner.
For Skatteaaret 1937/38 blev Skatten i København, Frederiksberg og Gjentofte saa
ledes udskrevet med henholdsvis 100, 60 og 80 pCt. a f Grundbeløbet, for Skatte
aaret 1938/39 med 100, 70 og 85 pCt., og for Skatteaaret 1939/40 var Procenterne
110, 70 og 85.
Den nærmere Fremgangsmaade er i Hovedtrækkene følgende:
I.
Udligningen mellem København og Frederiksberg.
Først findes et
Udgiftstal
og et
Skattetal.
Ved Udgiftstallet forstaas Beløbet pr. Indbygger i de to Kommuner til
sammen af begge Kommuners Udgifter til Centraladministrationen, sociale Formaal
(herunder Arbejdsanvisning), Hospitalsvæsen, Sindssygevæsen, Sundhedsvæsen og
Skolevæsen. Hvis kommunale Udgifter, der ikke indgaar i Udgiftstallet, bortfalder
grundet paa Lovændringer, skal der ske en vis Reduktion af Udgiftstallet. Politiets
og Fængselsvæsenets Overgang til Staten fra 1. April 1938 medførte herefter, at Ud