Previous Page  311 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 311 / 507 Next Page
Page Background

rammer alle Skatteydere i de to Kommuner, medens Erhvervsbeskatningen havde

fritaget ikke alene de Mennesker, der havde deres Erhverv i Bopælskommunen, men

ogsaa adskillige velstillede Skatteydere, hvis Indkomster bestaar a f Renteindtægt,

Pension o. 1., fra at deltage i Beskatningen til København. Udligningsordningen bety­

der med andre Ord, at Frederiksberg og Gjentofte ikke mere er Skattely, men at alle

Skatteydere i de to Kommuner kommer til at deltage i Beskatningen til den store

Moderkommune, der i væsentlig Grad betinger de to mindre Kommuners Trivsel

og Velstand.

Det betydelige Byggeri, der i de sidste Aartier har fundet Sted i de københavnske

Yderdistrikter i Forbindelse med Anlæget a f Parker, Sportspladser m. m., har beslag­

lagt de hidtil ubenyttede Arealer indenfor Byens Grænser i et saadant Omfang, at

Spørgsmaalet om Fremskaffelse af Arealer i fornødent Omfang med den fremtidige

Udvikling for Øje gennem adskillige Aar har været brændende. At der ikke paa Byens

Territorium kan fremskaffes Arealplads til Dækning af Kommunens Behov frem i

Tiden, har for længst staaet Bystyret klart, og Københavns Kommune har da ogsaa

gennem adskillige Aar foretaget betydelige Grundkøb i Nabokommunerne. I Aarene

I929- 37 Far Kommunen saaledes købt Ejendomme med et samlet Areal paa c. 1.900 ha

i Lyngby, Gladsaxe, Hvidovre, Herlev, Brøndbyerne, Glostrup og Ballerup Kommune.

Af det her nævnte Areal ligger c. 570 ha i Lyngby og c. 300 ha i Gladsaxe Kommune.

Af Lyngbv-Taarbæk Kommune ejer Københavns Kommune, naar der ses bort fra

Skov- og Vandarealer, over en Fjerdedel og a f Gladsaxe Kommunes Areal henved

en Ottendedel1). — Disse betydelige Grundkøb har utvivlsomt bidraget deres til, at

Tanken om et snævrere Samarbejde, eventuelt en Sammenslutning mellem Køben­

havn, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommune, fæstnede sig mere og mere. Efter

at Sagen gennem nogen Tid mere uofficielt havde været drøftet mellem enkelte af

de tre Kommuners ledende Politikere, blev Sagen ført offentlig frem, og i Februar

1928 nedsattes et. Fællesudvalg af Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de tre Kom­

muner til Drøftelse af Spørgsmaalet. Forhandlingerne skred dog kun langsomt frem,

selvom der paa forskellig Vis arbejdedes med Sagen. Gladsaxe Kommunes Sogne-

raad var meget ivrig for en snarlig Løsning af Sagen, men i København var man efter-

haanden blevet noget tilbageholdende udfra det Standpunkt, at Forholdet til Frede­

riksberg og Gjentofte Kommune først maatte bringes til endelig Afslutning.

Efter at der i V in teren 1937 var skabt Sikkerhed for, at U d lign ing slov en v ild e b live

gennem ført, gik G ladsaxe K omm un e m eget stærkt ind for en Samm en slu tn ing m ed

K øb enh avn , idet m an erklærede, at en stor D e l a f G ladsaxe K omm un es Beboere

foretrak dette fremfor en økonom isk U d lign in g . Efter at Loven om H ov ed stad sud ­

lign in g en var v ed tag et, forespurgte m an fra K øb enh avn om L yngby-Taarbæ k s S til­

ling til Sagen , m en Svaret paa denn e Forespørgsel blev, at Sagen ikke længere havd e

nogen Interesse. Forhandlingerne førtes herefter alene m ellem K øb enh avn og G lad ­

saxe K omm un e, og i Løbet a f Foraaret 1939 var m an naa et saa vid t, at der var udar-

2 9 6

K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D S T A D S S A M F U N D

9

Lyngby-Taarbæk Kommunes Areal er 3.867 ha, men heraf optages 1.698 ha af. Skov- og V an d ­

arealer.