København_1840-1940

remstillingen a f

Københavns Kommunes Økonomi

i Hundredaaret 1840-1940 falder i

følgende 4 Hovedafsnit: I) Kommunens samlede Udgifter og Indtægter, II) De

kommunale Skatter og Afgifter, III) De kommunale Virksomheders Udgifter og Ind

tægter og IV) Kommunens Status.

Foruden de i de enkelte Afsnit særlig nævnte Kilder bygger Fremstillingen i første

Række paa Kommunens officielle aarlige Regnskab og Beretning, der i 1940 for saa

vidt ogsaa kan siges at holde Jubilæum, som dette aarlige Regnskab i alle de hun

drede Aar er udsendt i Henhold til 1840-Anordningens § 40, der siger: »Strax efterat

alle Stadens Regnskaber ere aflagte, foranstaltes ved Trykken offentliggiort et sum

marisk Regnskab over enhver Green af Bestyrelsen tilligemed en Generalbalance over

samtlige Regnskaber, der udviser Beholdningen a f Stadens Formue, ledsaget a f op

lysende Forklaringer. I Forbindelse hermed bekiendtgiøres, hvad der ellers i Aarets

Løb er forefaldet, og hvis Offentliggiørelse kan være tienlig til at giøre Borgerne

bekiendte med Communaltilstanden og Communalbestyrelsen--------------- «

Endvidere har Borgerrepræsentationens Forhandlinger og særlig Budgetudvalgets

Betænkninger tjent som Grundlag for Fremstillingen.

Det bemærkes, at Fremstillingen her i Overensstemmelse med det i Forordet an

førte, hverken omfatter de rent forfatningsmæssige Bestemmelser vedrørende Styrelsen

af Kommunens økonomiske Anliggender eller de administrative Bestemmelser ved

rørende de formelle Regler for Kommunens Regnskab og Revision.

Vedrørende Spørgsmaalet om Prisniveauets Betydning for Kommunens Regnskab

bemærkes, at det for Aarene før Verdenskrigen kun var i forholdsvis mindre Grad,

at Prissvingningerne paavirkede det samlede Udgiftstal sammenlignet med den Be

tydning, som andre Faktorer, f. Eks. nye Opgavers Opstaaen eller Udbygningen af

ældre kommunale Virksomheder, havde for Kommunens Økonomi. Det er først i

Aarene under og efter Krigen 1914-18, at Prisniveauets Bevægelser, f. Eks. gennem

de pristalsregulerede Lønninger, bliver af virkelig Betydning for Kommunens Øko

nomi. Men ved Prisniveauets Bevægelser gør der sig flere modgaaende Kræfter

gældende paa Kommunens Regnskab. Et faldende Prisniveau kan saaledes betyde

lavere Udgifter til Lønninger, Vareindkøb og lign., men maaske større sociale Ud

gifter grundet bl. a. paa stigende Arbejdsløshed, og samtidig kan et lavere Indkomst

niveau for Borgerne betyde faldende Skatteindtægter for Kommunen. I det følgende

er der derfor for de ældre Aar kun rent forbigaaende gjort opmærksom paa de mest

betydende Ændringer i Prisniveauet, og for Aarene efter 1914 er rent oversigtsmæssigt

gengivet Detailprisniveauets Bevægelser fra Aar til Aar, men en egentlig Omregning

af Regnskabstallene efter »Pristallet« har man ikke anset for formaalstjenlig.