318 / 507
meddeles i Kollegialtidende. Borgerrepræsentationen henstillede derfor, at man stillede
Magistratens Forslag i Bero, og Magistraten erklærede sig enig i dette Synspunkt.
De Tal for »Samlede Udgifter« og »Samlede Indtægter«, der indeholdes i de officielle
Regnskaber for Aarene 1841 til 1861, kan ikke sammenstilles med Tallene for Aarene
efter 1861 og endnu mindre med de nyere Regnskabers Tal. Før Kommunalloven
af 1857 var den kommunale Forvaltning nemlig ikke samlet under den egentlige
Kommunalbestyrelse, men vigtige Administrationer som f. Eks. Fattigvæsenet, Brand
væsenet, Vandvæsenet, Indkvarteringsvæsenet og fra 1844 Brolægnings- og Vej
væsenet var henlagt til særlige Direktioner og Kommissioner. Denne Ordning havde
til Følge, at hver a f disse Direktioner og Kommissioner blev selvstændige »økonomiske
Enheder« saaledes, at ikke alene Udgifternes Afholdelse var henlagt under denne
Specialforvaltning, men ogsaa Indtægterne var særlig udsondrede. Som der vil blive
gjort nærmere Rede for i Afsnittet om Skatter og Afgifter, opkrævedes der særlige Skat
ter til hvert a f de nævnte Formaal; der var saaledes en Fattigskat, en Vandskat, en
Indkvarteringsskat, en Brolægningsafgift o. s. v. I Kommunens Generalregnskab op-
traadte hver a f disse saakaldte Skattebrancher med hver sit Specialregnskab. Udgif
terne til den almindelige Administration, Skolevæsenet, Politiet og Vejvæsenet blev
derimod afholdt a f den saakaldte ordinære Fond. Til denne indgik Indtægterne af
Byens Ejendomme og Jorder, forskellige Gebyrer og Afgifter, og hvad der herefter
manglede til Dækning a f de foran nævnte Udgifter blev udskrevet som en Nærings
skat. Andre saakaldte ekstraordinære og uforudseelige Udgifter afholdtes a f den ekstra
ordinære Fond, hvortil atter var henlagt forskellige mindre Fonds.
Om denne indviklede Ordning, der tildels var fastlagt ved kongeligt Reskript af
31. Maj 1814 og kongelig Resolution af 4. December 1844, hedder det i en Betænkning
fra Magistraten, at den har medført den »Mislighed, at det har hindret en overskuelig
og tydelig Regnskabsførelse, hvoraf altid en mindre heldig Økonomi bliver en Følge«1),
og en a f Reformerne ved 1861-Loven var da ogsaa »i
Skuffesystemets«
Afskaffelse.
Selv om det var muligt for Perioden 1841 til 1861 at konstruere noget, der kun
de ligne et Driftsregnskab i moderne Forstand, vilde dette kun have en rent teore
tisk Interesse. Det var ikke de Tal for de samlede Udgifter og Indtægter, som man
ad denne Vej vilde naa til, de daværende Kommunalbestyrelsesmedlemmer beskæf
tigede sig med. Men Opgaven var at sørge for, at de enkelte nævnte Fonds og Skatte
brancher balancerede, og at der var Orden i »Skufferne«, og ikke sjældent laantes
der fra den ene »Skuffe« til den anden for at dække eventuelle Underskud. Man skal
derfor afstaa fra for disse Aar at opstille en Oversigt over de samlede løbende Ud
gifter og Indtægter, saaledes som det er gjort for de følgende Perioder.
For dog at give et Indtryk af Størrelsesordenen af de Tal, som Regnskaberne i
denne første 20-Aars Periode arbejder med, er i omstaaende Oversigt foretaget
et Sammendrag i nogle Hovedposter af Tallene fra Regnskaberne for Aarene 1841,
1845, I^5° °g IS55 omregnet i Kronebeløb.
Da Tabellen som sagt nærmest tilsigter at give en Forestilling om de Beløb, som
Kommunalbestyrelsen og de nævnte Direktioner og Kommissioner den Gang arbejdede
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
303
J) B. F.
1860
-
61
, S.
145
.