dels, at der aarlig under »Forskellige Udgifter« opførtes et Beløb — som Regel 150.000
Kr. — som Tilskud til nye Skolebygninger. Beløbene toges der dog oftest først endelig
Stilling til samtidig med Fastsættelsen a f Indkomstskatteprocenten, og saafremt det
var nødvendigt for at skaffe Balance paa det løbende Regnskab, undlod man — helt
eller delvis — at afholde disse Udgifter paa Driftsregnskabet, jfr. nedenfor. Beret
tigelsen a f disse Kapitaludgifters Afholdelse a f Driften kan til Dels søges i, at der ikke
foretoges Afskrivning a f Kommunens Aktiver paa Driftsregnskabet. Dog møder man
ogsaa i Datidens Budgetdebatter den Begrundelse, at alle »uproduktive Udgifter«,
hvortil f. Eks. regnedes Udgifter til Skolebygninger, skulde afholdes a f det løbende
Regnskab.
Endelig erindres om, at der kun regnedes med Renteudgift for de indtægtsgivende
Aktiver, men ikke som nu generelt for samtlige Kommunens Aktiver, og at Statstil
skudene som Hovedregel fradroges de respektive Udgiftsposter, jfr. dog Note 1 til
Tabel b.
Idet der med Hensyn til Bevægelsen i de mest betydende Udgifts- og Indtægtsposter
henvises til Afsnit III, hvor de paa det løbende Regnskab posterede Kapitaludgifter
saa vidt muligt er udskilt, og hvor Regnskaberne er gjort tilnærmelsesvis ensartede,
skal her paa Grundlag a f Tabel b kun de groveste Træk a f de samlede Udgifters og
Indtægters Bevægelser ridses op.
De samlede løbende Udgifter
steg i Perioden 1862 til 1872 forholdsvis moderat fra
2,6 til 3,5 Mill. Kr. eller fra 16 til 18 Kr. pr. Indbygger.
Den næste Tiaarsperiode bragte Udgifterne op paa 23 Kr. pr. Indbygger.
Ved Betragtningen a f Udgiftstallene for de følgende Aar maa det bemærkes, at disse
ogsaa er paavirket af, om der — efter Aarets regnskabsmæssige Resultat — afholdtes
Udgifter til nye Skolebygninger eller foretoges de reglementerede Afdrag paa Stadens
Gæld, jfr. nedenfor under Redegørelsen for Kommunens Overskud. Indtil 1892 steg
Udgifterne til 29 Kr. pr. Indbygger, og Udgiftsbeløbet udgjorde i dette Aar 9,3 Mill.
Kr.
I Aarene indtil 1896 var de samlede Udgifter kun svagt voksende; derefter ind-
traadte der en betydelig Stigning i Udgifterne, og i det sidste normale Regnskabsaar
under denne Regnskabsform — 1902 — naaede de op paa ialt 15,5 Mill. Kr. eller
38 Kr. pr. Indbygger.
De Beløb, der i Tabellen er opført som
Afdrag paa Gæld
i de enkelte Aar, og som
til Dels kunde modsvare Afskrivninger, følger naturligt nok ikke Stigningen i Kom
munens Aktiver. Fra 1862 til Midten a f Halvfjerdserne laa Afdragsbeløbet mellem
150.000 og 250.000 Kr. aarlig, i 1886 var Beløbet steget til ca.
1/2
Mill. Kr. Men
da Laanene a f 1869 og 1876 konverteredes med Laanet a f 1887, fremkom der en
aarlig Mindreudgift til Renter og Amortisation paa ca. 323.000 Kr. Da Kommu
nalbestyrelsen var af den Opfattelse, at denne Lettelse ikke uden Nødvendighed
burde komme det løbende Budget til gode, vedtog den i 1887, at der aarlig skul
de bevilges mindst 1.550.000 Kr. af Aarets løbende Indtægter til Forrentning og
Amortisation a f Kommunens Gæld, saaledes at hvad der ikke medgik til pligtmæssige
308
s a m l e d e u d g i f t e r o g i n d t æ g t e r