326 / 507
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
skud« paa Status paa 2,9 Mill. Kr., d. v. s. at Passiverne oversteg Aktiverne med dette
Beløb. Men hertil er at bemærke, at under Aktiverne var ikke medtaget den store
Gruppe af Ejendomme, der som Skoler, Hospitaler og Forsørgelsesanstalter tjente til
Fyldestgørelse a f kommunale Øjemed, og hvis Statusværdi før Omvurderingen i 1904
»indenfor Finjen« ansattes til 50,7 Mill. Kr. Om hele dette Spørgsmaal henvises dog
nærmere til Afsnit IV.
Ogsaa det løbende Regnskab var Genstand for stærk Kritik. Som en enkelt Ud
talelse blandt flere skal anføres, at Gustav Philipsen — den senere Raadmand — ved
Behandlingen a f Budgettet for 1896 udtalte, at »Han kunde have støttet sine Be
mærkninger med detaillerede Oplysninger efter
Regnskabet
, men han var noget æng
stelig ved at røre ved den firkantede Bog, hvori Regnskabet findes, thi fra den første
Dag, han var traadt ind i Forsamlingen, maatte han, dersom han havde havt godt
Mod dertil, have tilstaaet, at han egenlig ikke forstod et Muk a f Kommunens Regn
skab. Det var ham ikke muligt at finde Forbindelsen mellem de forskjellige Dele der
af eller at se, hvorledes Afslutningen finder Sted. Maaske laa det i en Mangel paa In
telligens, men mulig gik det ham som det uskyldige Barn, der røbede en Hemmelighed
om Keiserens nye Klæder, som alle Andre kjendte«.1)
I de følgende Aar fremsattes ogsaa Kritik fra anden Side, og i Samarbejde med
Magistraten og Budgetudvalget gennemførtes fra 1904/05 betydelige Ændringer i
Kommunens Regnskabsform. Men ikke alene Regnskabsreformen, men ogsaa de nye
Skattelove a f 1903, samt de i 1901 og 1902 foretagne Indlemmelser af Brønshøj, Valby
og Sundbyerne, markerer Overgangen til en ny Periode i Københavns Kommunes
Økonomi.
3. 1904 / 0 5 - 1 9 1 9 / 2 0
Regnskabsreformen, der gennemførtes i Forbindelse med Vedtagelsen af Budgettet
for 1905/06, men som i Henhold til særlig Kommunalbestyrelsesbeslutning ogsaa fik
Virkning paa Regnskabet for 1904/05, gik ud paa dels at tilvejebringe det, man kaldte
et Bruttoregnskab, og dels at etablere en særlig Afskrivningskonto.
De vigtigste a f de Ændringer, der tilsigtede, at Kommunens Driftsregnskab skulde
være et
Bruttoregnskab
— hvad det dog langtfra blev — var, at Udgifterne til den offent
lige Belysning, der siden 1862 havde været afholdt af Belysningsvæsenet uden at være
posteret som en særlig Post paa Gas- eller Elektricitetsværkernes Regnskaber, fra
1904/05 førtes til Udgift under Vej- og Kloakanlægene og til Indtægt under Belys
ningsvæsenet. Endvidere overførtes forskellige Afgifter til Skattebilaget fra andre Bilag,
saaledes f. Eks. Klosetafgiften fra Vej- og Kloakanlægene. Et Bidrag til Opstilling a f et
Bruttoregnskab var ogsaa den Overførsel af Statstilskudene til Sindssygevæsenet, Skole
væsenet, Politiet og Sundhedsvæsenet fra de respektive Udgiftsbilag til Indtægtsbi
laget: Forskellige Indtægter, der i de officielle Regnskaber foretoges i Aarene indtil
1934/35, 3a man atter gik over til at postere Statstilskudene som Refusioner paa de
respektive Udgiftsbilag. Men for i alt Fald paa dette Punkt at opnaa Ensartethed
l)
B. F. 1895-96, S. 756 f.