328 / 507
Afskrivningskontoen, der var Skyld i de store Underskud, i alt Fald fik den Skyld for
de store Vildfarelser, der efter visse Medlemmers Mening herskede i Offentligheden
om Kommunens finansielle Tilstand, og det anførtes bl. a., at naar Staten kunde und
være Afskrivninger, vilde Kommunen ogsaa kunne klare sig uden. Finansborgmester
Jensen var imidlertid utrættelig i stadig at docere Afskrivningskontoens Betydning
for Medlemmerne, selv om han under en a f Forhandlingerne udtalte, at »der unægtelig
var noget trøstesløst i Aar efter Aar at høre Medlemmer, hvis Mening om disse Spørgs-
maal man iøvrigt sætter Pris paa, afgive hver sin Forklaring paa, hvad de forstaar
ved Afskrivningskontoen. Man faar en vis Følelse af, at de Bestræbelser, man har gjort
sig for at forklare, hvad det drejede sig om, har været forgæves; det er ikke lykkedes
at overbevise andre«1).
Da den nye Indkomstskattelov af 18. April 191o var gennemført, og det aarlige
Afskrivningsbeløb faktisk fik Indflydelse paa den nu bevægelige Indkomstskats Stør
relse, blev der nedsat et Fællesudvalg til Behandling af Afskrivningsspørgsmaalet.
Resultatet blev en Sejr for Afskrivningstanken, for saa vidt som der nu gennemførtes
en rationel Afskrivning a f de enkelte Aktiver med bestemte Procenter, beregnet efter
Aktivernes Levetid, men paa den anden Side nedsattes det samlede Beløb, der efter
de hidtil gældende Regler havde været posteret som Afskrivning paa Driftsregnskabet,
med knap 1 Mill. Kr.
Hovedpunkterne i den
Afskrivningsordning, der vedtoges i November 1910,
og som i
Princippet er gældende den Dag i Dag, er følgende:
Enhver Udgift, der afholdes a f Kommunens Kapitalformue, opføres paa Kommu
nens Status og tilbagebetales ved Henlæggelser — Afskrivninger -— fra det løbende
Regnskab. Herfra undtages dog Udgifter til Erhvervelse a f Fordringer eller til Er
hvervelse a f realisable Aktiver, hvortil henregnes de til kommunale Bygninger hørende
Arealer.
Afskrivningsprocenterne fastsattes udfra den Tanke, »at de paagældende Foran
staltninger kunde blive betalt inden Udløbet a f den Periode, i hvilken de kunde tæn
kes at gøre Nytte«2), dog saaledes, at derfastsattes en Minimalafskrivningsprocent paa
1 pCt. a f Anlægskapitalen. Denne Procent skulde finde Anvendelse bl. a. paaRaad-
huset, Fængsler, Stiftelser, Brandvæsenets- samt Vej- og Kloakvæsenets Ejendomme.
Med i I/2pCt. skulde Hospitalerne, Skolerne og Torve- og Slagtehallerne afskrives.
Vandvæsenets Ejendomme afskreves med 2 pCt., Gasværkernes med 2
1/2
pCt.3), og
Elektricitetsværkerne, Nødtørftsanstalterne og Badeanstalterne med 3 pCt.
Denne Afskrivningsordning fik for Status Vedkommende tilbagevirkende Kraft
fra 1904/05, for saa vidt som de nævnte Afskrivningsprocenter blev bragt i Anvendelse
for hele Perioden 1904/05-09/10. Det Beløb, der herefter skulde afskrives for denne
9
B. F. igocj-io, S. 19 2 1.
2) B. F. 1 9 1 0 - 1 1 , S. 1442.
9
Da Gasværkernes Anlægskapital var væsentlig større end det Beløb, det vilde koste at tilveje
bringe nye Værker, blev den Værdi, der skulde ligge til Grund for Afskrivningerne pr. 1/4 1908, ansat
til 25 Mill. K r. Resten a f Gasværkernes bogførte Værdi med Fradrag a f ultimo 1909/10-Afskrivningerne
betragtedes som Grund- og Monopolværdi.
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
3 1 3