333 / 507
3 l 8
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
med samme Skatteprocent som i 1915/16 indbragte 10V2 Mill. Kr. mere, hvorved
de samlede Indtægter kom op paa 48 Mill. Kr. Da Udgifterne »kun« steg med 7 Mill.
Kr. til 44 Mill. Kr., blev Aarets Regnskabsresultat et Overskud paa ca. 4 Mill. Kr.
Af dette Beløb blev de 3,7 Mill. Kr. overført til en nyoprettet Konto for ekstraordi
nære Afskrivninger, medens Resten anvendtes til Dækning a f et fra tidligere Aar over
ført Underskud.
Endnu stærkere var saavel Udgifts- som Indtægtsstigningen i
1917/18.
Udgifterne
kom op paa 56 Mill. Kr., heraf udgjorde Dyrtidstillæg til Tjenestemændene m. v.
ca. 8 Mill. Kr. mod 3,2 Mill. Kr. i 1916/17.
Men Borgernes stadig stigende Indkomster formaaede med uforandret Skatteprocent
fortsat at give Kommunen endnu flere Penge i Kassen, og trods det, at Gas- og Elek
tricitetsværkerne gav Underskud, blev Kommunens samlede Indtægt takket være
Indkomstskatten, der gav 39 Mill. Kr. mod 24 Mill. Kr. i 1916/17 og 11 Mill. Kr. i
1913/14, godt 62 Mill. Kr. Overskudet, der blev 6,3 Mill. Kr., overførtes til oven
nævnte Konto for ekstraordinære Afskrivninger.
I
1918/19
standsede den stærke Stigning paa Skattebilaget, ialt gav dette ca. 52 Mill.
Kr. eller praktisk talt det samme som i 1917/18. Naar de samlede Indtægter alligevel
blev ca. 5^2 Mill. Kr. mere end i sidstnævnte Aar, skyldtes dette, at Gas- og Elektri
citetsværkerne gav et Overskud paa ialt 3,3 Mill. Kr. mod det foregaaende Aars
Underskud paa 0,8 Mill. Kr., endvidere gav Sporvejene et Overskud paa 2,9 Mill. Kr.
mod 1,9 Mill. Kr. i 1917/18. Udgifterne steg noget stærkere end Indtægterne og det
endda til Trods for, at der til Dyrtidsregnskabet var overført 6 Mill. Kr. a f de 10,9
Mill. Kr., der var anvendt til Dyrtidstillæg. Overskudet blev i dette Aar kun 2,3 Mill.
Kr., der overførtes til næste Aars Regnskab.
Aaret
1919/20
indtager baade for Udgifternes og Indtægternes Vedkommende en
Særstilling og kan ikke uden videre sammenstilles med de foregaaende Aar. Fra 1.
Oktober 1919 gennemførtes nemlig den store Lønreform for Kommunens Tjeneste-
mænd og Lønarbejdere, der foruden en Nyordning a f Lønklasseinddelingen betød en
Lønforbedring for Tjenestemændene paa 24 Mill. Kr. og for Lønarbejderne og »An
dre Ansatte« paa ca. 9 Mill. Kr. aarlig. Endvidere indførtes nye Regler for Ydelse af
Dyrtidstillæg. Bidragende til at sætte Udgifterne op (med ca. 3 Mill. Kr.) var der
næst den fra 1. April 1919 gennemførte 8 Timers Arbejdsdag for de Tjenestemænd
m. v., der havde en længere Tjenestetid (bortset fra Sygeplejepersonalet).
Omkostningerne ved disse Reformer, der i Forbindelse med andre Udgiftsstigninger
— saaledes var Renteudgiften i 1919/20 14,6 Mill. Kr. mod 11,1 Mill. Kr. i 1918/19 —
bragte de samlede Udgifter i 1919/20, da Lønreformen endda kun virkede :/2 Aar,
op paa ikke mindre end 92,7 Mill. Kr., blev til Dels baaret a f den overordentlige Ind
komstskat, der blev udskrevet i Henhold til Lov Nr. 671 a f 22. December 1919, jfr.
nærmere herom S. 371 og 380. Denne Skat indbragte 17,2 Mill. Kr., men desuden
gav den ordinære Indkomstskat 7 Mill. Kr. mere end i 1918/19. Endelig skal nævnes,
at den for 1919/20 posterede Renteindtægt udgjorde 9,8 Mill. Kr. mod 8 Mill. Kr.
Aaret før, men dette skyldtes først og fremmest, at Provenuet a f det i 1919 optagne
Dollarlaan foreløbig var hensat til Forrentning i Bankerne. Ialt kom de samlede Ind
tægter herved op paa 93,7 Mill. Kr., saaledes at dette sidste »Krigsaar« og det sidste