332 / 507
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
3 X7
De i Tabel c givne Tal skulde altsaa være Udtryk for, hvor meget de ordinære
Udgifter og Indtægter steg under Krigsaarene. Dog bør det bemærkes, at ikke alle de
Udgifter, som Kommunen ydede i Dyrtidstillæg til sine Tjenestemænd og Arbejdere,
posteredes paa det ordinære Regnskab, men i Tiden fra 1/4 1916 til 30/9 1919 over
førtes Beløb til en samlet Sum a f ca. 18 Mill. Kr. til Dyrtidsregnskabet, hvorved der
skabtes Mulighed for ogsaa at faa disse Udgifter dækket gennem de særlige Dyrtids
skatter.
Hovedaarsagen til den voldsomme Stigning i Kommunens ordinære Udgifter var
selvfølgelig først og fremmest den kraftige Prisstigning, der satte ind. Til Orientering
herover skal refereres følgende Tal for Stigningen i
Detailpristallet:
Men samtidig med den a f Prisstigningen foraarsagede Forøgelse a f Kommunens
Udgifter steg Kommunens Indtægter takket være det stærkt voksende Udbytte af
Skatterne ogsaa stærkt, saaledes at Kommunen faktisk kom væsentlig bedre gennem
Krigsaarene, end mange den Gang ventede. Den stærke Stigning i Skatterne skyldtes
endda ikke, at Kommunen udskrev de ordinære Skatter med højere Satser. I alle
Aarene 1915/16 til 1919/20 opkrævedes saaledes den ordinære Indkomstskat med et
Tillæg til Grundbeløbet a f 50 pCt., men den voldsomme Stigning i Borgernes Ind
komster i Forbindelse med den progressive Beskatningsskala gav Kommunen et stærkt
forøget Udbytte a f Indkomstskatten.
Regnskabsaaret
1914/15,
der omfatter Krigsaarenes første 8 Maaneder (August
1914-Marts 1915), er egentlig det Aar, der mest direkte er præget a f de ekstraordinære
Foranstaltninger, idet den første Dyrtidslov, der medførte en særlig Udsondring af
de ekstraordinære Udgifter, først kom i December 1915. Af de samlede Udgifter i
dette Aar paa ca. 35 Mill. Kr. kan de ca. 1,7 Mill. Kr. henføres til ekstraordinære
Udgifter, heraf refunderedes dog ca. 1 Mill. Kr. af Staten. Indkomstskatten, der
ifølge det endnu i Fredstid vedtagne Budget var fastsat til 130 pCt. a f Grundbeløbet,
der opkrævedes a f Fredsindtægterne i 1913, kunde forstaaeligt nok ikke dække disse
uforudseelige Udgifter, og Aaret sluttede med et Underskud paa 2 Mill. Kr. Hertil
bidrog forøvrigt ogsaa, at saavel Gas- som Elektricitetsværkerne, der hidtil næsten
altid havde været en sikker Reserve, der gav større Overskud end anslaaet ved Budget
lægningen, gav et daarligere økonomisk Resultat end ventet grundet paa de høje
Kulpriser.
I Regnskabsaaret
1915/16
udgjorde Udgifterne 37 Mill. Kr., men Indtægterne kom
op paa 38 Mill. Kr. eller ca. 5 Mill. Kr. mere end i det foregaaende Aar, hvilket
først og fremmest skyldtes, at Indkomstskatten dels — i Henhold til særlig inden-
rigsministeriel Tilladelse — opkrævedes med 150 pCt. af Grundbeløbet, dels at Bor
gernes Indtægter i 1914 havde været større end Aaret før. Langt stærkere gav denne
Indtægtsstigning sig dog Udtryk i det følgende Aar
1916/17
, hvor Indkomstskatten
Ju li 1 9 1 4 = 100
- 1915 = 116
- 1916 = 136
Ju li 1918 = 182
- 1919 = 211
- 1920 = 262
- 1917 =
*55